være i den syvende himmel

Udtryk for, at man er meget glad.

Oprindelig er i den syvende himmel et middelalderligt katolsk udtryk, der længere tilbage stammer fra jødisk mystik og siden adopteret af islam. Udtrykket har sin oprindelse i, at der skulle findes en række af himle inden i hinanden som syv koncentriske kugleskaller. De blev også kaldt sfærer. I den syvende, alleryderste eller højeste af disse himle, bor Gud og ærkeenglene ifølge overtroen; så derfor betegner dette udtryk billedligt den allerhøjeste grad af lykke eller paradisisk tilstand. – Et tilsvarende udtryk med den samme betydning er det at være helt oppe i skyerne. At der lige netop er tale om himle, hænger sammen med, at tallet syv helt fra oldtiden har været et helligt tal i både folketro og religion, måske på grundlag af ugens syv dage. Man kan her blot tænke på begreber som de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendinger som fx for syv søren, min mund er lukket med syv segl, være i syv sind, vare syv lange og syv brede, til syvende og sidst.

(Visited 1.352 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel