tre

være tredje hjul i en gig

eller i kort form være tredje hjul

Være overflødig og i vejen i selskab med nogen der helst vil være alene.

Pointen er, at en gig er et hestekøretøj med to hjul. Hvis man forsyner giggen med endnu et hjul for eller bag, hæmmer man dens lette flydende kørsel. Den korte form være tredje hjul er den mest anvendte i nyere tid. Man kan i øvrigt udtrykke det samme i være femte hjul til en vogn.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

alle gode gange tre

Tredje gang skal det nok lykkes.

Udtrykket alle gode gange tre stammer så vidt vides fra en middelalderlig tysk retspraksis, ifølge hvilken en person, der udeblev fra retten, skulle indstævnes to gange til, før man kunne dømme ham i hans fravær. Derudover optræder tallet tre mange steder i religion, kunst etc., fx i den kristne treenighed og i kunstens tre gratier.

Del denne side: