salt

med et gran salt

Udtryk for, at man ikke tager noget alt for alvorligt eller bogstaveligt.

Udtrykket med et gran salt stammer fra latin, hvor det hedder cum grano salis ‘med et korn salt’, dvs. ‘med en ganske lille smule salt’. I en udvidet skikkelse hedder det cum addito grano salis ‘med et tilføjet korn salt’ hos Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.), som omtaler salt som virksom modgift over for visse gifte. Det latinske ord granum ‘korn, kerne’ har vi på dansk som gran ‘lille partikel, støvkorn, lille afvejet mængde’, egentlig ‘noget der fylder og vejer lige så meget som et enkelt tørret korn’. Mere præcist bruges dette ord som en apotekervægtenhed, som svarer til 0,062127 gram. – Og ’saltet’ med sin skarpe smag er her et billedligt udtryk for ‘vid, åndfuldhed, skarphed, kritisk sans’. Det forekommer også i vendinger som krydre sin tale med salt og udstrø kritisk salt. – Udtrykket bruges undertiden også i den folkeligt forvanskede form med et gram salt hos sprogbrugere, der ikke bruger eller forstår det lidt gammeldags ord gran. Og så er det naturligt at udvide det til den overdrevne udgave med et helt kilogram salt.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

ikke have salt til et æg

eller ikke eje salt til et æg

Være meget fattig.

Udtrykket ikke eje salt til et æg, som er gammelt dansk, bygger på en forestilling om saltet som det allernødvendigste, enhver må eje, eller som en helt grundlæggende målestok for værdi. Udtrykket findes også på ældre tysk som es its kaum Salz aufs Ei ‘det er næppe salt til ægget’; på tysk i dag har man stadig beslægtede udtryk som nicht das Salz zum Brot haben / nicht das Salz zur Suppe haben ikke have saltet til brødet / suppen’. Beslægtede udtryk for saltet som måleværdi har man på dansk som han er ikke værd det salt, han æder, på svensk han förtjäner inte saltet i maten, på engelsk he isn’t worth his salt.

Del denne side: