øre

skrive noget bag øret

Lægge mærke til eller huske på noget.

Udtrykket at skrive noget bag øret stammer fra en ældre opfattelse af øret som hukommelsens sæde. Tidligere har man også kunnet sige lægge sig noget bag øret eller gemme noget bag øret med den samme betydning.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

lægge øret til jorden

Orientere sig om, hvad folk mener, eller hvad der sker.

Udtrykket at lægge øret til jorden stammer vistnok fra den nordiske mytologis sagn om Heimdal, som havde til opgave at vogte gudernes bolig. Blot ved at lægge øret til jorden kunne han på lang afstand høre fjendernes trampen i jorden. Man sagde, at han havde så skarp en hørelse, at han kunne høre græsset gro.


Læs også: kunne høre græsset gro

Del denne side:

have lange ører

Være nysgerrig.

Dette udtryk for at ‘forsøge at kunne høre alt’ har tidligere også kunnet betyde ‘at kunne høre alt meget præcist, selv på lang afstand’. Enten henviser udtrykket at have lange ører til de opretstående lange ører hos visse dyr med skarp hørelse som fx æsler og harer, eller også har det lange ved disse lange ører mest at gøre med den lange afstand, man kan høre på. En anden sædvanlig betydning af lange ører, nemlig ‘ører med meget lange lavthængende øreflipper’, som fx hos visse hunderacer, associeres normalt hverken nysgerrighed eller med skarp hørelse. På engelsk betyder long-eared, overført også ‘tåbelig’. En kendt tegneseriefigur som Fedtmule illustrerer meget præcist et ‘langøret og tåbeligt’ udseende.

Del denne side:

have en skælm bag øret

Være underfundig.

En skælm er en filur eller en spasmager, og når man sådan placerer ham bag øret, er det i et forsøg på at skjule eller undertrykke de udspekulerede narrestreger, man i al hemmelighed pønser på at lave. Et ældre udtryk lød fx ‘han har en skælm bag øret og bærer en ræv i hjertet’.


Læs også: have en ræv bag øret

Del denne side:

have en ræv bag øret

Være snu eller underfundig.

Ræven opfattes folkeligt som et snu dyr, jf. udtryk som rævepels og gammel ræv ‘udspekuleret eller lumsk person’, eller sove rævesøvn ‘(være snu og) lade som om man sover’. At have en ræv bag øret skal vel oprindelig forstås som ‘at skjule en ræv bag øret’, dvs. forsøge at skjule eller undertrykke den udspekulerede eller lumske person, man egentlig er. Tidligere kunne man udtrykke det samme ved at sige ‘han har en skælm bag øret og bærer en ræv i hjertet’.


Læs også: sove rævesøvn
Læs også: have en skælm bag øret

Del denne side: