navle

verdens navle

Et sted eller en person, der er centrum for al opmærksomhed.

I dette udtryk betyder navle ‘midtpunkt’, egentlig ‘kroppens midtpunkt’. Det ældste kendte sted, som betegnedes som verdens navle og blev opfattet som jordens midtpunkt, var i oldtiden Delfi i Grækenland. Der stod i Apollontemplet med det berømt orakel en rund navlesten, Omphalos, som markerede dette midtpunkt. For muslimer er byen Mekka verdens navle. Troende muslimer beder til Allah fem gange om dagen, og når de gør det, sidder de på hug og vender i retning mod Mekka.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

pille i sin egen navle

Være meget selvoptaget.

Udtrykket pille i sin egen navle hænger sammen med begrebet navlebeskuelse ’selvoptagethed’, som oprindelig stammer fra en græsk-ortodoks form for klosteraskese, hvor man søgte den højeste fordybelse i Gud ved hele tiden under bønnen at stirre på sin navle.

Del denne side: