kurv

få en kurv

eller give nogen en kurv

Få eller give nogen afslag på frieri.

Ifølge traditionen skulle en frier tidligere hejse op til den pige, han ville fri til, i en kurv. Hvis kurven gik itu, skulle han efter overtroen ikke have pigen. Ville hun ikke have ham, kunne hun derfor ganske enkelt løsne bunden i kurven, så han faldt igennem. Senere nøjedes pigen med at sige nej ved at sende frieren en kurv uden bund. Til sidst glemte man endelig det med den løse eller manglende bund, og så blev udtrykket blot til at få en kurv.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

ene hane i kurven

Eneste mand i en gruppe af kvinder.

Det samme udtryk findes i forskellige former på europæiske sprog, som fx tysk der Hahn im Korbe ’hanen i kurven’, engelsk the only man at a hen party egentlig ’den eneste mand ved et hønseselskab’ og fransk le coq du village egentlig ’landsbyens hane’. Det tilsvarende svenske udtryk högsta hönset i korgen betyder ’den vigtigste, den som spiller førsteviolin’.  At være ene hane i kurven kan også forstås som en mand med sit harem.

Del denne side: