hund

være en hund efter noget

Udtryk for, at man har meget lyst til noget bestemt.

Udtrykket at være en hund efter noget, som egentlig betyder ‘begære noget lige så voldsomt som en hund begærer visse ting’, bygger på en folkelig forestilling om hunden som et begærligt og lystent dyr, som er i sine drifters vold. I Johannes’ Åbenbaring kapitel 22, vers 15 bruges ordet hund i betydningen ‘pæderast’, altså en mand, der har kønslig omgang med drenge, bredere betegnet en pædofil.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

der ligger hunden begravet

Dér er problemet.

Vist lånt fra tysk da liegt der Hund begraben, som på dansk er blevet til der ligger hunden begravet. Udtrykket stammer sandsynligvis fra den gamle folketro, at hunde bevogter nedgravede skatte.

Del denne side: