blod

slå koldt vand i blodet

Tage det roligt.

I udtrykket slå koldt vand i blodet opfattes blodet i kroppen billedligt som sæde for forskellige mentale tilstande, bl.a. stærk sindsbevægelse. En sådan sindsbevægelse kan fx udtrykkes som at blodet kommer i kog, og for at modvirke en stærk, ‘kogende’, sindsbevægelse, er det så netop en god idé at ‘afkøle’ den ved at slå koldt vand i blodet.


Læs også: blodet kommer i kog

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

blåt blod

Udtryk for slægtskab med en adelig eller kongelig familie.

Udtrykket blåt blod stammer oprindelig fra spansk sangre azul. Efter mange århundreder, hvor de mørkhudede arabiske maurere havde hersket over store dele af Spanien og havde blandet sig med den oprindelige befolkning, var de spaniere, der havde den lyseste hudfarve, dem fra de gamle vestgotiske adelsfamilier, som havde undgået blandede ægteskaber. Under deres lyse hud var de blå blodårer meget synlige, og dette ’blå blod’ blev derfor i det nye kristne Spanien symbol på disse adelsfamiliers høje rang.

Del denne side:

blodet kommer i kog

Udtryk for, at man er hidsig over noget.

I dette udtryk for stærk sindsbevægelse opfattes blodet i kroppen billedligt som sæde for forskellige mentale tilstande og processer. En sådan sindsbevægelse kan man i øvrigt så modvirke ved, når blodet kommer i kog, at afkøle det. Og det er det, der ligger i udtrykket slå koldt vand i blodet.


Læs også: slå koldt vand i blodet

Del denne side: