slagte fedekalven

Lave fest til ære for nogen.

Oprindelig betyder udtrykket slagte fedekalven mere snævert ‘fejre en omvendt synders tilbagekomst med et festmåltid’. Det stammer fra lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet kapitel 15. Lignelsen handler om, hvordan en mands yngste søn, der har soldet hele sin arv op, kommer angerfuld tilbage til faren, som bliver lykkelig over at gense ham og derfor holder en fest for ham. Hans bror, som ikke har soldet sine penge op og altid trofast har tjent sin far, bliver vred over, at der skal festes for den hjemvendte fortabte lillebror og ikke for ham, og vil ikke være med til festen. Men faren svarer ham: ”Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for di bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.

(Visited 1.023 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel