prikken over i’et

Udtryk for, at noget bliver fuldkomment ved at der tilføjes en sidste detalje, enten i positiv eller negativ forstand.

Udtrykket prikken over i’et findes i mange europæiske sprog og går helt tilbage til det 11. århundrede. Oprindelig gjorde det latinske alfabet ikke forskel på store og små bogstaver, altså fx på I og i, og selv i håndskrift skrev man de enkelte bogstaver i et ord klart adskilt fra hinanden. Efterhånden udvikledes forskellen mellem store og små bogstaver, og senere begyndte man også at sammenskrive bogstaverne i ordene. Visse skrevne ord kom til at se ud som én lang række af ens buer og korte lodrette streger, så man fx ikke kunne se forskel på bogstaver som m, n, r, u, i i forskellige kombinationer. Man indførte derfor prikken over i’et for at forhindre, at dette bogstav blev forvekslet med de lodrette streger i de andre bogstaver. Denne prik havde man tidligere ikke haft hverken over det græske bogstav iota eller det latinske I. – På dansk er prikken over i’et mest et positivt udtryk for den sidste finish, der gør noget helt fuldendt. Men på andre sprog kan prikkerne over i’erne også være noget pedantisk, fx siger englænderne om en pernittengryn, he dots the i’s and crosses the t’s ‘han sætter prik over i’erne og tværstreg gennem t’erne’.

(Visited 85 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel