nu stiger kunsten

Ironisk udtryk for, at noget bliver mærkeligere, vanskeligere eller lignende.

Ordet kunst har her samme betydning som i fx hundekunster eller cirkuskunster; altså ‘behændighed’ eller ‘dygtighed’, der er ikke tale om kunst i betydningen ‘billedkunst’ og lignende. Der er altså egentlig tale om en ironisk drejning af et udtryk, der betyder ‘nu bliver det hele, fx nogle behændige kunststykker, endnu dygtigere eller behændigere’. – Et ældre eksempel, hvor der spilles på betydningen ‘billedkunst’, er historien om den sømand, som var med til at trække skibet med billedhuggeren Thorvaldsen og hans skulpturer i land, og som ved den lejlighed udbrød: ”Kunsten stiger!”. Dette er siden blevet til udtrykket ‘nu stiger kunsten!’.

(Visited 307 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel