nu må jeg bede om mine himmelblå

eller nu beder jeg om mine himmelblå

Udtryk for, at man er meget overrasket over det, man hører eller ser.

Udtrykket nu må jeg bede om mine himmelblå stammer fra en replik i skuespillet ”Første Violin” (1898) af Gustav Wied, hvor dyrlægen udbryder: ”Nu be’er jeg om mine himmelblå bukser! Det er Gud straffe mig Hansen!”. Farven himmelblå skal her vel opfattes som en for mænds bukser ekstrem eller påfaldende farve, sådan at dette udbrud er en ekstrem reaktion på noget, der opfattes som en overraskende hændelse, som her må være Hansens ankomst. Det ville svare til at sige noget i retningen af: ”Klæd I mig bare ud som fransk klovn med himmelblå bukser på – det vil ikke være mere påfaldende, end at Hansen lige pludselig gør sin entré!”.

(Visited 1.986 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel