løbe med limstangen

Lade sig narre.

Udtrykket løbe med limstangen indeholder i virkeligheden to forskellige, mens enslydende ord limstang. Det første betyder det samme som limpind, altså en pind besmurt med lim, som en fuglefænger fx anbringer i en busk, så fugle, der sætter sig på dem, bliver hængende fast. De andet ord limstang er en sideform til limestang ‘kosteskaft’. Hvis der er tale om det første limstang ‘limpind’, så betyder udtrykket ‘løbe rundt med en limpind som en fuglefænger for at fange fugle, være på jagt efter piger som en fuglefænger efter fugle, opføre sig som en forelsket nar, blive til nar, lade sig narre’. Hvis der er tale om det andet limstang ‘kosteskaft’, betyder udtrykket ‘ride rundt på et kosteskaft som en anden heks og derved blive til nar’.


Læs også: hoppe på limpinden

(Visited 137 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel