løbe hornene af sig

Leve vildt for at afreagere og prøve sine kræfter af.

Oprindelig brugte man udtrykket at løbe hornene af sig om en ceremoni ved optagelsen af nye færdiguddannede medlemmer i et håndværkerlav eller blandt akademikere. Den unge mand, som skulle optages, blev klædt ud som et dyr med horn i panden, og så skulle han stange med hornene, indtil de faldt af; det symboliserede så hans overgang fra dyr til sandt menneske. Senere kom udtrykket til generelt at betegne det at rase ud under ungdomsårenes overdrivelser og udskejelser. Udtrykket anvendes også ofte om den specifikke situation, at en mand ‘bedriver førægteskabelig sex inden han bindes i et ægteskab’.

(Visited 1.087 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel