komme i fedtefadet

Udtryk for, at man er i knibe eller har rodet sig ind i noget ubehageligt.

Et fedtefad er en tønde fuld af fedt, og det er ikke behageligt at falde ned i sådan en. Til det danske udtryk svarer der på andre sprog en række udtryk, hvor det er alt andet end lige netop fedt, man havner i. På svensk siger man komma i klistret ‘… klister’; på engelsk get into the soup ‘…suppe’, eller get into hot water ‘…varmt vand’; på tysk in die Tinte geraten ‘…blæk’; på spansk meterse en el tomate ‘…tomatsovs’. Et tysk udtryk, der ligger tæt op ad komme i fedtefadet, hedder ins Fettnäpfchen treten, egentlig ‘træde i fedtskålen’; men i betydning svarer det mest til det danske udtryk ‘jokke i spinaten‘.

(Visited 190 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel