i rum sø

Ude på åbent hav, hvor der er så langt til land, at man ikke kan se kysterne.

I udtrykket i rum sø optræder adjektivet rum med betydningen ‘vid, åben’. Man er i rum sø, når man fra et skib kan se vand hele vejen rundt ud til horisonten uden synligt land nogen steder. Tilsvarende kunne man tidligere også midt i Sahara, t man befandt sig i rum ørken. – Foruden i dette udtryk optræder dette adjektiv i dag kun i forbindelsen rum tid ‘lang tid’. Men tidligere brugtes det i e lang række andre forbindelser: med betydningen ‘rummelig’ i en rum grav, rumme klæder, med betydningen ‘rigelig, tilstrækkelig stor’ i en rum sum, en rum slurk af flsken. Til søs betød en rum vind ‘en vind, der mest kommer bagfra og ikke blæser på tværs af sejlretningen’, og at selje med en sådan vind hed at sejle rumt.

(Visited 784 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel