have bukserne på

Være den der bestemmer; især om den psykisk stærkeste part i et ægteskab.

Udtrykket at have bukserne på stammer fra en nu fortidig tilstand, hvor det kun var mænd, der gik med bukser, og det mest var mænd, der bestemte over kvinder, og ikke omvendt. Dronning Margrethe d. I, ‘Nordens mægtigste frue og husbonde’, som samlede de nordiske riger i Kalmarunionen, blev af sine værste fjender kaldt ‘Kong Bukseløs’. Parallelle udtryk i andre sprog er engelsk wear the pants, wear the breeches og fransk porter la culotte.

(Visited 435 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel