hænge i en tynd tråd

Være ved at gå tabt.

Udtrykket at hænge i en tynd tråd stammer oprindelig fra det græske sagn om Demokles’ sværd. Hofmanden Demokles fra Syrakus talte i blomstrende vendinger om, hvor lykkelig en mand hans konge, Dionysios den ældre, måtte være. Dionysios indbød ham til at prøve at opleve noget af hans lykke, sådan som den virkelig var, og det sagde Damokles med glæde ja tak til. Damokles blev bænket ved kongens bord på en sofa dækket med kostbare tæpper. Der blev serveret det mest udsøgte måltid for ham, og begejstret gik han i gang med herlighederne. Men pludselig for han sammen, da han opdagede, at kongen havde ladet et skarpslebet sværd hænge op i et tyndt hestehår lige over hans hoved. Kongen sagde da til Damokles: ”Så rig og lykkelig en hersker jeg end er, så risikerer jeg hvert et øjeblik lige så let at dø, som hvis jeg sad her ligesom dig med dette sværd i en tynd tråd over mit hoved.”


Læs også: på et hængende hår

(Visited 225 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel