gå fløjten

Gå tabt eller mislykkes.

Udtrykket gå fløjten er lånt fra hollandsk gaan fluiten med den samme betydning. Men hvor ordet fluiten kommer fra, er der mange forslag til. De fleste er enige om, at det ikke er det fluite, som betyder ‘fløjte, spille på fløjte’, og at udtrykket derfor ikke har noget at gøre med en fløjte. Det kan komme fra et andet nu forsvundet hollandsk ord fluiten, som er beslægtet med de danske ord flytte og flyde. Eller det kan være omdannet af fleiten ‘fise, fjærte’ (på jævnt dansk ‘prutte’). Og endelig kan det komme af jiddisch gejn bi-flejte ‘gå fallit’, hvor flejte, plejte, på tysk Pleite, betyder ‘fallit, ulykke, ruin’.

(Visited 461 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel