fingrene af fedtefadet

eller fingrene af fadet

Opfordring til at holde sig væk fra noget fristende.

Ordet fedtefadet betyder i dette udtryk ‘noget tillokkende’, der kunne næsten også stå ‘kagedåsen’ eller ’syltetøjskrukken’. Dette står i modsætning til komme i fedtefadet, som betyder ‘rode sig ind i noget ubehageligt’. Udtrykket fingrene af fedtefadet optræder i Blichers ”Af en landsbydegns dagbog” som en fri oversættelse af latinske udtryk som abstine manus ‘hold hænderne væk’ og manum de tabula ‘hånden væk fra det billede’. Udtrykket kendes også i en kortere form: fingrene af fadet.

(Visited 160 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel