feje noget ind under gulvtæppet

Forsøge at skjule noget.

Som rengæringsprocedure er det at feje noget ind under gulvtæppet, i stedet for at gøre rent, jo udtryk for et klodset halvgjort arbejde, der skulle se ud af mere, end det er; man har forsøgt at skjule, at der rent faktisk ikke er blevet gjort rent. Udtrykket findes også på engelsk sweep something under the rug og på tysk etwas unter den Teppich kehren med nøjagtig samme betydning.

Udtrykket der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet blev foreviget af daværende statsminister Poul Schlüter (K) i en tale i Folketinget den 25. april 1989 i den såkaldte Tamilsag. Talen er siden blevet kendt som gulvtæppetalen.

(Visited 627 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel