enhver er sin egen lykkes smed

Enhver er ansvarlig for sin egen lykke.

Dette udtryk, som stammer helt tilbage fra latinke ordsprog fra år 300 f.Kr., findes også i Peder Laales ordsprog fra 1506 i versionen hver sin egen smed. Selve ordet smed betyder her ikke nødvendigvis en grovsmed med hammer, ambolt, glødende tænger, ild og jern. Ordet har kunnet have mange andre og bredere betydninger: Man kunne være skosmed ’ skomager’, stensmed ’murer’ og ølsmed ’ølbrygger’. Her betyder ordet smed generelt ’håndværker’. Og i rygtesmed ’en der fabrikerer rygter’ og rimsmed ’lejlighedsdigter’ betyder smed blot ’en der frembringer noget’. I nyere tid er udtrykket enhver er sin egen lykkes smed et ofte anvendt mantra blandt liberalister.

(Visited 1.244 times, 1 visits today)
Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel