Udtryk

Danske udtryk og deres betydning

øretævernes holdeplads

En udsat placering, hvor man let risikerer kraftig kritik.

Det bevingede udtryk øretævernes holdeplads blev meget brugt af LO-formand Thomas Nielsen (1917-92), som i øvrigt selv oplyste, at han havde lært udtrykket af sin far, der også var fagforeningsmand.

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

øje for øje

eller øje for øje, tand for tand

Udtryk for, at man vil skade andre lige så meget, og på samme måde, som de har skadet en (hævn).

Udtrykket øje for øje, tand for tand stammer fra Moseloven i Bibelen, fx 2. Mosebog kapitel 21, vers 24: ”Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme”.

Del denne side:

ærgre sig gul og grøn

Ærgre sig meget.

Den negative rolle, som den gule og den grønne farve har i udtrykket ærgre sig gul og grøn, har sin baggrund i to forskellige forhold. – Det vigtigste forhold er formentlig farven på galden, en gulgrøn, bitter væske, der dannes i leveren. I oldtidens lægevidenskab opfattede man den bitre galde som sæde for negative sindsstemninger som bittehed og ondskabsfuldhed, og en person i en sådan sindsstemning sagdes fx at være grøn som galde eller grøn af misundelse. – Et medvirkende forhold, som det kan være svært at afgrænse over for det første, er en forestilling om, at huden kan blive stærkt bleg med et grønligt skær i forbindelse med kvalme, ildebefindende eller dårligt humør, sådan at man har udtryk som grøn i hovedet, grøn i ansigtet af søsyge eller det tidligere brugte grøn af svir.

Del denne side:

være ved muffen

Have mange penge.

Oprindelig betyder være ved muffen vistnok ‘have penge i pelsmuffen’. En pelsmuffe er en pose af pels eller skind om er åben i begge ender, og som især tidligere brugtes, mest af kvinder, til at holde hænderne varme. En muffe af fin pels kunne være ganske kostbar.

Del denne side:

være under tøflen

Om mandens rolle i et forhold, hvor det er konen, der bestemmer.

Udtrykket under tøflen stammer fra en folkelig overtro, ifølge hvilken bruden fik magten i ægteskabet, hvis det lykkedes hende ved brylluppet at træde oven på foen af brudgommen med sin brudesko eller brudetøffel. Det samme gjaldt omvendt, hvis det lykkedes brudgommen at træde bruden på brudetøflen med sin støvle, på samme måde som man i krig satte sin støvle på hovedet eller nakken af en overvunden modstander, for at vise sine overmagt.

Del denne side:

være tredje hjul i en gig

eller i kort form være tredje hjul

Være overflødig og i vejen i selskab med nogen der helst vil være alene.

Pointen er, at en gig er et hestekøretøj med to hjul. Hvis man forsyner giggen med endnu et hjul for eller bag, hæmmer man dens lette flydende kørsel. Den korte form være tredje hjul er den mest anvendte i nyere tid. Man kan i øvrigt udtrykke det samme i være femte hjul til en vogn.

Del denne side:

være solgt til stanglakrids

Være helt fortabt.

Udtrykket solgt til stanglakrids indeholder en udvidelse af solgt i overførte betydninger som ‘ikke længere noget værd, fortabt, træt og udmattet’. Disse betydninger stammer oprindelig fra konkrete betydninger som ’sat på ophørsudsalg og udtjent’ eller ’solgt eller forrådt til fjenden’. Tilsvarende har man på norsk vi er solgt som betyder ‘det er ude med os’, på svensk såld i betydningen ‘ikke til at redde, fortabt’ og engelsk sold (down the drain) i betydningen ‘prisgivet’. Men solgt kan også overført betyde ‘meget betaget af nogen eller noget’ som i sætningen da jeg hørte hende synge, var jeg fuldstændig solgt, eller på svensk han ër rätt såld på henne som betyder ‘han er ret vild med hende’ og engelsk he was sold on that idea som betyder ‘han var helt med på den idé’. Det udvidede udtryk solgt til stanglakrids, eller i en ældre og kortere udgave solgt til lakrids, i betydningen ‘ikke meget værd, lige til lossepladsen’ stammer vist oprindelig fra, at man tidligere solgte gamle udtjente heste til at blive brugt som råmateriale i forskellige industrier. Det kunne fx være til produktion af lim, sæbe og benmel. Ifølge en ubekræftet vandrehistorie skulle man også tidligere have brugt hestekadavere, og specielt hesteblod, ved fremstilling af dårligere kvaliteter lakrids.

Del denne side:

være karl for sin hat

Kunne hævde sig uafhængig af andre.

Udtrykket være karl for sin hat betyder ‘være en mand, der er sin hat værd’, dvs. ‘en mand, der er fri og uafhængig’. Hatten har gennem historien fungeret som symbol for frihed, uafhængighed eller magt. Således beholdt en uafhængig mand hatten på, mens en, der var afhængig af ham, tog hatten af for ham. Men udtrykker karl for sin hat kan også være en fejloversættelse af det tyske udtryk Kerl für seine Hut ’sin post voksen’, idet ordet (die) Hut ‘post, stilling’ er blevet forvekslet med (der) Hut ‘hat’.


Læs også: med hatten i hånden

Læs også: sætte sin hat som man vil

Læs også: tage hatten af for nogen

Læs også: være høj i hatten

Del denne side:

være i syv sind

Være stærkt i tvivl.

Dette udtryk er en forkortet udgave af vendingen være i syv sind over en dørtærskel, det vil sige ’skifte sind syv gange på vej fra den ene stue til den anden’, altså ‘være vægelsindet’. Holberg siger om hovedpersonen i ”Den Vægelsindede”: ”Det er virkelig en af de underligste koner udi byen, som har 16 sind på en dag”, så antallet af sind kan altså variere. At man normalt taler om netop syv sind hænger nok sammen med, at tallet syv helt fra oldtiden har været et helligt tal i både folketro og religion, måske på grundlag af ugens syv dage. Man kan her blot tænke på begreber som de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendinger som fx for syv søren, min mund er lukket med syv segl, vare syv lange og syv brede, være i den syvende himmel, til syvende og sidst.

Del denne side:

komme i fedtefadet

Udtryk for, at man er i knibe eller har rodet sig ind i noget ubehageligt.

Et fedtefad er en tønde fuld af fedt, og det er ikke behageligt at falde ned i sådan en. Til det danske udtryk svarer der på andre sprog en række udtryk, hvor det er alt andet end lige netop fedt, man havner i. På svensk siger man komma i klistret ‘… klister’; på engelsk get into the soup ‘…suppe’, eller get into hot water ‘…varmt vand’; på tysk in die Tinte geraten ‘…blæk’; på spansk meterse en el tomate ‘…tomatsovs’. Et tysk udtryk, der ligger tæt op ad komme i fedtefadet, hedder ins Fettnäpfchen treten, egentlig ‘træde i fedtskålen’; men i betydning svarer det mest til det danske udtryk ‘jokke i spinaten‘.

Del denne side:

være i den syvende himmel

Udtryk for, at man er meget glad.

Oprindelig er i den syvende himmel et middelalderligt katolsk udtryk, der længere tilbage stammer fra jødisk mystik og siden adopteret af islam. Udtrykket har sin oprindelse i, at der skulle findes en række af himle inden i hinanden som syv koncentriske kugleskaller. De blev også kaldt sfærer. I den syvende, alleryderste eller højeste af disse himle, bor Gud og ærkeenglene ifølge overtroen; så derfor betegner dette udtryk billedligt den allerhøjeste grad af lykke eller paradisisk tilstand. – Et tilsvarende udtryk med den samme betydning er det at være helt oppe i skyerne. At der lige netop er tale om himle, hænger sammen med, at tallet syv helt fra oldtiden har været et helligt tal i både folketro og religion, måske på grundlag af ugens syv dage. Man kan her blot tænke på begreber som de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendinger som fx for syv søren, min mund er lukket med syv segl, være i syv sind, vare syv lange og syv brede, til syvende og sidst.

Del denne side:

være grøn af misundelse

Udtryk for, at man er meget misundelig.

Den negative rolle, som den grønne farve har i udtrykket grøn af misundelse, har sin baggrund i to forskellige forhold. – Det vigtigste forhold er formentlig farven på galden, en gulgrøn, bitter væske, der dannes i leveren. I oldtidens lægevidenskab opfattede man den bitre galde som sæde for negative sindsstemninger som bittehed og ondskabsfuldhed, og en person i en sådan sindsstemning sagdes fx at være grøn som galde eller grøn af ærgrelse, jf. udtrykket ærgre sig gul og grøn. – Et medvirkende forhold, som det kan være svært at afgrænse over for det første, er en forestilling om, at huden kan blive stærkt bleg med et grønligt skær i forbindelse med kvalme, ildebefindende eller dårligt humør, sådan at man har udtryk som grøn i hovedet, grøn i ansigtet af søsyge eller det tidligere brugte grøn af svir.

Del denne side:

være godt skåret for tungebåndet

Have gode talegaver eller tale meget.

Udtrykket være godt skåret for tungebåndet har en dobbelt baggrund i menneskets anatomi og i Bibelen. – Anatomisk set er tungebåndet den slimhindefold, der forbinder tungen med bunden af mundhulen. Hvis tungebåndet er for kort eller sidder for langt fremme, kan det hindre tungens normale funktion, med mangelfuld taleevne eller endda stumhed til følge. Tidligere behandlede man sådanne defekter med et klip eller snit i tungebåndet, en operation man kaldte at skære nogen for tungebåndet. Hvis operationen lykkedes godt, så var patienten nu godt skåret for tungebåndet, dvs. havde fået normal og velfungerende taleevne. Dette udtryk blev så udvidet til at betegne gode talegaver og snakkesalighed hos folk. – Men udtrykket kan også afledes af vendingen uomskåret på læberne med betydningen ’som er en dårlig taber’, som Moses i Bibelens 2. Mosebog kapitel 6 bruger om sig selv. Denne vending er et billedligt udtryk, som bygger på den jødiske opfattelse, at en uomskåren mand ikke er helt i orden og efter reglerne. Et jødisk drengebarn skal efter Moseloven omskæres otte dage efter fødslen som tegn på det jødiske folks pagt med Gud. Omskæring af drengebørn er siden kopieret af islam.


Læs også: løsne nogens tungebånd

Del denne side:

være en hund efter noget

Udtryk for, at man har meget lyst til noget bestemt.

Udtrykket at være en hund efter noget, som egentlig betyder ‘begære noget lige så voldsomt som en hund begærer visse ting’, bygger på en folkelig forestilling om hunden som et begærligt og lystent dyr, som er i sine drifters vold. I Johannes’ Åbenbaring kapitel 22, vers 15 bruges ordet hund i betydningen ‘pæderast’, altså en mand, der har kønslig omgang med drenge, bredere betegnet en pædofil.

Del denne side:

verdens navle

Et sted eller en person, der er centrum for al opmærksomhed.

I dette udtryk betyder navle ‘midtpunkt’, egentlig ‘kroppens midtpunkt’. Det ældste kendte sted, som betegnedes som verdens navle og blev opfattet som jordens midtpunkt, var i oldtiden Delfi i Grækenland. Der stod i Apollontemplet med det berømt orakel en rund navlesten, Omphalos, som markerede dette midtpunkt. For muslimer er byen Mekka verdens navle. Troende muslimer beder til Allah fem gange om dagen, og når de gør det, sidder de på hug og vender i retning mod Mekka.

Del denne side:

vejre morgenluft

Ane fremgang eller nye muligheder.

Udtrykket at vejre morgenluft betyder oprindelig helt neutralt ‘lugte morgenluft’, dvs. ‘mærke den friske morgenluft og se e ny dag begynde’. Det har så fået den optimistiske drejning i retning af ’se en ny dag begynde med alle dens lovende nye chancer og muligheder’. En af de første gange, udtrykket optræder i litteraturen, er i Shakespers ”Hamlet” 1. akt. 5. scene, hvor Hamlet faders ånd fortæller Hamlet, hvordan han blev myrdet. Men pludselig afbryder han sig selv og udbryder: ”But soft! Me thinks I scent the morning air” ‘Men sagte nu! Jeg synes jeg vejrer morgenluften.’ Men morgenluften er dog for denne ånd ikke en begyndelse på nye muligheder, men et signal til ham om at trække sig tilbage.

Del denne side:

veje nogen og finde dem for lette

Vurdere nogen og konkludere, at de ikke er gode nok.

Udtrykket at veje nogen og finde dem for lette stammer fra Bibelens Daniels Bog kapitel 5, vers 5, hvor en spøgelsesånd ved en fest hos den babyloniske kong Belsazar på væggen skriver de aramæiske ord mené mené tekél ‘han har talt op, han har talt og han har vejet’, hvad der her skal forstås således: ”Gud har talt dit riges dage, som nu er til ende; og Gud har vejet dig og fundet dig for let.”

Del denne side:

vaske sine hænder

Fralægge sig ethvert ansvar.

Udtrykket vaske sine hænder stammer oprindelig fra en gammel jødisk ski, ifælge hvilken en uskyldig anklaget skulle vaske sine hænder i alles påsyn for derved at hævde sin uskyld. I Matthæusevangeliet kapitel 27, vers 24 vasker Pontius Pilatus sine hænder og siger: ”Jeg er uskyldig i denne mands [= Jesu] blod”.

Del denne side:

vare syv lange og syv brede

Udtryk for, at noget tager lang tid.

Udtrykket vare syv lange og syv brede betyder egentlig ‘vare den tid, det tager at løbe syv mil i længden og derefter syv mil i bredden’. Tidligere har man også haft varianten ‘vare fem lange og syv brede’. Anvendelsen af tallet syv hænger sammen med, at det helt fra oldtiden har været et helligt tal i både religion og folketro, måske på grundlag af ugens syv dage. Man kan her blot tænke på begreber som de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendinger som fx for syv søren, min mund er lukket med syv segl, være i syv sind, i den syvende himmel, til syvende og sidst.

Del denne side:

vande høns

Græde.

Oprindelig betyder udtrykket vande høns vist ‘afsondre vanddråber, vande dråbevis’. Tidligere gav man høns noget at drikke ved at hælde små portioner vand i et trug med huller i, som vanddråberne kunne dryppe igennem. Ældre udtryk for det samme er vande mus og vande agurker. Udtrykket vande høns har altså ikke noget at gøre med, at kvinder af det modsatte køn ofte omtales som høns sammenkædet med, at kvinder skulle have lettere til gråd.

Del denne side:

ugler i mosen

eller der er ugler i mosen

Noget er galt.

Udtrykket ugler i mosen er vist forvansket af uller i mosen eller ulver i mosen, en dialektform af ulve i mosen. Ulve er jo helt anderledes faretruende end ugler. Men forvanskningen kan være blevet hjulpet på vej, både af den anderledes form af ordet ulve og af ulvens forsvinden fra landet siden begyndelsen af 1800-tallet.

Ulve er i nyere tid begyndt at leve i fri natur i Danmark, så nu kan man godt begynde at sige der er ulve i mosen i stedet for der er ugler i mosen.

Del denne side:

ud i det blå

Uden at kende bestemmelsesstedet.

Udtrykket ud i det blå betyder oprindelig ‘ud i tågen’, idet farveadjektivet blå via en betydning ‘indhyllet i blålig tåge’ har kunnet antage betydninger som ‘ubestemt’, ‘fjern’ eller ‘fantasifuld’. Man har også haft udtryk som de blå bjerge ‘fantasiens rige’ og blå dunst ‘tåget vrøvl’, samt den blå almindelighed, ud i en blå fremtid, det blåeste vanvid. Udtrykket ud i det blå svarer til tysk ins blaue hinein.


Læs også: hen i det blå

Del denne side:

tælle på knapperne

Overveje frem og tilbage, hvad man skal beslutte sig til.

Bag udtrykket tælle på knapperne ligger en konkret procedure for at afgøre tvivlsspørgsmål. Den består i at tage den ene knap efter den anden i en jakke eller frakke og skiftevis sige ”skal…skal-ikke”, eller tilsvarende udtryk for at vælge mellem to muligheder. En kendt parallel hertil er den pige, der plukker alle kronbladene på en blomst, mens hun siger ”elsker…elsker ikke”.

Del denne side:

trække på samme hammel

Hjælpes ad med at udføre noget, fx en arbejdsopgave.

Udtrykket betegner oprindelig det, at et spand heste foran en vogn hjælpes ad med at trække i den hammel eller tværstang, som forbinder hestenes skagler med vognen. I et firspand vil de fire heste trække på samme hammel og derved yde 4 hestekræfter.

Del denne side:

trække nogen rundt ved næsen

Snyde og bedrage nogen.

Udtrykket trække nogen rundt ved næsen betyder oprindelig ‘trække et kreatur rundt med et reb i en ring i næsen’. Det kommer så til at betyde ‘behandle nogen efter forgodtbefindende, behandle nogen mod hans vilje’ eller ‘bedrage, narre’.


Læs også: tage nogen ved næsen

Del denne side:

trække det korteste strå

Komme til kort eller bukke under (tabe).

Udtrykket at trække det korteste strå betyder egentlig at tabe i en traditionel form for lodtrækning, som kaldes trække strå, trække strå af stak eller trække stak. Den gik ud på at vælge ét strå af to eller af et bundt, hvoraf man kun ser den øverste del. Den, der trak det korteste strå, tabte; men vinderen trak naturligvis det længste strå.

Del denne side:

tro flytter bjerge

eller troen kan flytte bjerge

Udtryk for, at ting kan ændres, hvis man tror stærkt på det.

Udtrykket tro flytter bjerge stammer fra to steder i det Nye Testamente. I Matthæusevangeliet kapitel 17, vers 20 står der: ”Har I [blot] en tro [så stor] som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig…! og det vil flytte sig”. Og i Korinterbrev kapitel 13, vers 2 står der: ”Og om jeg … ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet”.

Del denne side:

to sjæle en tanke

Udtryk for, at to personer tænker det samme.

Det danske udtryk to sjæle en tanke stammer fra tysk zwei Seelen und ein Gedanke med samme betydning. Men det har en ældre og fuldstændigere form zwei Seelen und ein Gedanke, wei Herzen und ein Schlag ‘to sjæle og en tanke, to hjerter og et slag’, hvad der er en beskrivelse af to personer, der ikke alene ‘tænker det samme’, men også ‘med hjertet føler det samme’, nemlig kærlighed for hinanden. Det tyske udtryk stammer fra et tysk skuespil ”Der Sohn der Wildnis” fra 1842 af forfatteren Friedrich Halms.

Del denne side:

to alen af et stykke

Udtryk for, at to personer ligner hinanden fuldstændigt.

Udtrykket to alen af et stykke betyder egentlig ‘to mindre stykker på hver én alen, der er skåret ud af det samme større stykke af det samme stof’.

Del denne side:

til syvende og sidst

Udtryk for, at noget virkelig bliver alvor eller er noget helt grundlæggende i en vis sammenhæng.

Udtrykket til syvende og sidst betyder egentlig ‘den allersidste af et overdrevet antal gange’. Anvendelsen af tallet syv hænger sammen med, at det helt fra oldtiden har været et helligt tal i både religion og folketro, måske på grundlag af ugens syv dage. Man kan her blot tænke på begreber som de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendinger som fx for syv søren, min mund er lukket med syv segl, være i syv sind, i den syvende himmel, vare syv lange og syv brede.

Del denne side:

til op over begge ører

eller sidde i noget til op over begge ører

Udtryk for, at man er meget optaget eller besværet af noget.

Udtrykket bygger på en forestilling om at stå i vand til op over begge ører, altså være ved at drukne i vand. Dette er så udvidet til en mere overført betydning, hvor man fx er ved at drukne i overvældende kærlighed eller bundløs gæld, så man fx kan sige han er forelsket til op over begge ører. At man er ved at drukne i meget arbejde, eller har arbejde til op over begge ører, kan man også udtrykke, som at man har meget om ørerne.

Del denne side:

tidens tand

Udtryk for, at noget nedbrydes med tiden.

I udtrykket tidens tand alle sår opfattes tiden som et aktivt subjekt, som i sig selv kan frembringe positive og negative ændringer i verden. Andre eksempler på en sådan sprogbrug har man i eksempler som fx her havde tiden anbragt et par revner og huller – tiden læger alle sår – tiden dæmper kærligheden – det vil tiden lære os. Den tand, som tiden i udtrykket bruger som redskab til at frembringe ændringer med, er et billedligt udtryk for en aktivt bidende, gnavende eller tilintetgørende kraft. Foruden i tidens tand optræder ordet tand på samme måde i ældre udtryk som sygdommens ædende tand, dødens tænder.


Læs også: tiden læger alle sår

Del denne side:

tiden læger alle sår

Udtryk for, at efterhånden som tiden går, mildnes de ubehagelige eftervirkninger af ubehagelige oplevelser.

I udtrykket tiden læger alle sår opfattes tiden som et aktivt subjekt, som i sig selv kan frembringe positive og negative ændringer i verden. Andre eksempler på en sådan sprogbrug har man i eksempler som fx her havde tiden anbragt et par revner og huller – tidens tand – tiden dæmper kærligheden – det vil tiden lære os.


Læs også: tidens tand

Del denne side:

tampen brænder

Udråb, som bruges i gemmeleg til at antyde, at den, der leder, nærmer sig det gemte. Bruges også, når en person er nær ved at gætte det rigtige svar på noget.

Udtrykket tampen brænder har flere mulige oprindeler. – Det kan stamme fra en juleleg, som skolebørn legede sidste skoledag før jul, hvor de sloges om at få fat i lærerens tamp, et strafferedskab, som var et tov snoet sammen af flere mindre stykker tov med en knude i enden, og til sidst satte ild til den. – Det kan også stamme fra den brændende tamp eller tovstump, ved hvilken man om bord på et skib måtte tænde sin pibe, når der måtte ryges; derimod var det forbudt selv at gå rundt med tændstikker og at tænde dem.

Del denne side:

tale med to tunger

eller tale med kløvet tunge

Være falsk og upålidelig.

At tale med to tunger er et udtryk for at ‘tale med to forskellige, indbyrdes ikke overensstemmende, stemmer’ er lånt fra plattysk i det 16. århundrede. Udtrykket findes fx også på svensk tala med dubbel tunga og tysk mit doppelter Zunge sprechen ‘tale med dobbelt tunge’ og på engelsk i formen speak with two voices ‘tale med to stemmer’. Sideformen tale med kløvet tunge, på svensk tala med kluven tunga, på tysk mit gespaltener Zunge sprechen, stammer oprindelig fra den engelske form speak with a forked tongue, et udtryk, der først optræder i amerikaneren James Fenimore Coopers (1789-1851) indianerromaner, fx ”Den sidste mohikaner”.

Del denne side:

tale frit fra leveren

Sige sin ærlige mening.

Udtrykket tale frit fra leveren bygger på en ældre forestilling om leveren som sæde for tanker og følelser. Man har tidligere også haft udtryk om tage nogen på leveren ‘tale til nogen på den rigtige måde’ og frisk på leveren ‘tapper, rask, kraftig’.

Del denne side:

tage skeen i den anden hånd

Gøre noget på en radikalt anderledes måde, fx om ændring af levevis.

Egentlig betyder udtrykket noget i retningen af ‘begynde at opføre sig dannet og ordentligt’. Det optræder i formaninger til uopdragne børn, fx i 1886 i det humoristiske blad ”Punch”, hvor en mor siger til sin søn ved middagsbordet: ”Sid ordentligt ved bordet, min dreng! Tag skeen i den anden hånd, snyd din næse og spis brød til!”.


Læs også: spis brød til

Del denne side:

tage nogen ved næsen

Snyde nogen.

Udtrykket tage nogen ved næsen betyder oprindelig ‘trække et kreatur rundt med et reb i en ring i næsen’, og så ‘behandle nogen efter forgodtbefindende, behandle nogen mod hans vilje’ eller ‘bedrage, narre’.


Læs også: trække nogen rundt ved næsen

Del denne side:

sætte sin hat som man vil

Gøre som man vil.

Udtrykket sætte sin hat som man vil betyder egentlig ’sætte sin hat efter sin egen smag som udtryk for, at man er en fri mand’. Tidligere sagde man også fx sætte sin hat lige ret i den samme betydning. Den måde, man satte hatten på, har gennem historien fungeret som symbol for frihed, og desuden også for uafhængighed eller magt.


Læs også: med hatten i hånden

Læs også: tage hatten af for nogen

Læs også: være høj i hatten

Læs også: være karl for sin hat

Del denne side:

sætte sig på den høje hest

Optræde overlegent.

Udtrykket sætte sig på den høje hest stammer fra fransk, hvor det direkte oversat hedder monter sur ses grands chevaux. Det stammer fra det forhold, at riddernes stridsheste i middelalderen var højere end hærenes almindelige køreheste og pakheste. Man brugte den samme vending i betydningen ‘ride skoleridt’ eller ‘optræde adeligt’.

Del denne side:

sætte sig mellem to stole

Undlade at vælge side og derfor komme i en vanskelig situation eller gå glip af noget.

Udtrykket sætte sig mellem to stole henviser til en situation, hvor man hverken vil sidde på den ene eller den anden af to stole ved siden af hinanden, og hvor det let ender med, at man kommer til at sidde på gulvet. Det samme udtrykkes i det gamle danske ordsprog: ”Mellem to stole falder ars (= bagdel) på jorden”.

Del denne side:

sætternissen har været på spil

Humoristisk udtryk for, at der er en trykfejl i en avis, en bog eller lignende.

Denne forestilling om, at det er en lille drillenisse, der laver de trykfejl, som sætterne (= typograferne) nødig selv vil tage ansvaret for, er udbredt på flere sprog. Drillenissen i det danske udtryk sætternissen har været på spil kalder englænderne for the misprint gremlin ‘trykfejls-drillenissen’, tyskerne der Druckfehlerteufel ‘trykfejls-djævlen’ og italienerne il diavoletto dei tipògrafi ‘typografernes lille djævel’.

Del denne side:

sætte på højkant

Sætte noget på spil, satse eller risikere noget, især risikere at tabe penge i spil eller lignende.

Hvis man i et spil poker om penge tager en tusindkroneseddel og sætter den på højkant, så har man både en beskeden chance for at vinde flere penge og en noget større risiko for at tabe hele sin indsats. Udtrykket sætte på højkant er et billede, der stammer fra bygningshåndværk. Hvis man stiller en lang bjælke på højkant på endefladen, er der også en beskeden chance for, at den bliver stående, men en endnu større risiko for, at den vælter.


Læs også: på kant med

Læs også: have nerverne på højkant

Del denne side:

tage handsken op

Acceptere en udfordring.

Når en ridder i middelalderen ønskede at udfordre en anden ridder til sværdkamp, kastede han sin pansrede stridshandske for den andens fødder. Hvis den anden ønskede at tage imod denne udfordring, kunne han tage handsken op fra jorden.


Læs også: kaste handsken til nogen

Del denne side:

tage fat om nælden

eller gribe fat om nælden
eller nældens rod

Gå direkte til det væsentlige i et problem.

Udtrykkets oprindelige hovedform er gribe eller tage fat om nælden med betydningen ‘gribe energisk fat om noget’, og det bygger på en forestilling om, at man ikke brænder sig på nældens blade, når man tager hårdt fat om dem. Den yngre udvidelse til tage fat om nældens rod får umiddelbart denne pointe til at forsvinde, fordi man jo ikke kan brænde sig på nældens rod. Der er formentlig tale om en sammenblanding mellem tage fat om nælden og rykke nælden op med rod.

Del denne side:

tage bladet fra munden

Udtale sig uden forbehold.

Udtrykket tage bladet fra munden er en positiv omvending af en ældre vending ikke tage noget blad hen foran munden, med betydningen ‘ikke genere sig for at sige noget’. Det stammer fra tysk kein Blatt vornehmen ‘ikke tage noget blad for(an)’, et udtryk der bygger på Bibelens fortælling i 1. Mosebog kapitel 3, vers 7 om Adam og Eva, om hvem det siges, at de ”…syede figenblade sammen og bandt dem om livet…” for at skjule deres nøgenhed.

Del denne side:

tabe tråden

Miste koncentrationen og ikke kunne huske, hvad man var i gang med at fortælle.

Udtrykket tabe tråden betyder egentlig ‘glemme den sammenhængende hovedtanke’. Selve ordet tråden betyder ‘det, der forbinder de enkelte dele af noget og holder det sammen som en helhed med faste gennemgående træk’. Man kan her tænke på den røde tråd, som konkret var spundet ind i den engelske marines tovværk, og som overført betegner ‘en vigtig bestanddel i et længere sammenhængende forløb som fx en fortælling eller en bog’.


Læs også: den røde tråd

Del denne side:

tabe ansigt

Miste den respekt eller anseelse, som man nyder hos andre.

Udtrykket stammer oprindelig fra Kina, hvor kontrol over ansigtsudtrykket er meget afgørende. Udtrykket tabe ansigt er formodentlig dannet som en modsætning til begrebet give nogen et ansigt, i betydningen ‘bidrage til en persons anseelse’.

Del denne side:

så englene synger

eller så man kan høre englene synge

Udtryk for, at noget er vidunderligt.

Udtrykket så englene synger eller så man kan høre englene synge betyder ‘i nærheden af hvor englene bor’, og det gør de ‘i den syvende himmel’, så i alt svarer det til at sige ‘i nærheden af den syvende himmel’ eller ‘nær ved noget helt vidunderligt’. Udtrykket så englene synger er en forkortet form af det oprindelige udtryk så man kan høre englene synge.

Del denne side:

sætte sit lys under en skæppe

Af lutter beskedenhed undlade at vise, hvad man egentlig duer til.

At sætte sit lys under en skæppe vil egentlig sige ’sætte sin fremragende begavelseslys ned under en skæppe, så man ikke kan se det’. En skæppe er oprindelig en tønde, og desuden et rummål, der svarer til rumfanget af en sådan tønde. Udtrykket spiller på et bibelcitat fra Mattæusevangeliet kapitel 5, vers 15: ”Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset”.


Læs også: måle nogen skæppen fuld

Del denne side:

sætte kikkerten for det blinde øje

Foregive ikke at se noget bestemt.

Udtrykket at sætte kikkerten for det blinde øje stammer fra det engelske bombardement af Købehavn skærtorsdag 1801, hvor admiral Horatio Nelson satte kikkerten for det blinde øje, så han med vilje kunne ignorere den kommanderende officer, sir Hyde Parkers, signal om at indstille skydningen.

Del denne side:

sætte det lange ben foran

Gå hurtigere for at nå noget.

Udtrykket sætte det lange ben foran er egentlig en forvanskning af et ældre udtryk sætte det bedste ben frem med betydningen ‘prøve at præsentere sig bedst muligt’, som findes i Kierkegaards ”Forførerens Dagbog”, og som stammer fra en vending hos Shakespeare; to put one’s best foremost. Siden er udtrykket folkeligt omdannet til betydningen ‘gå hurtigere for at nå noget’.

Del denne side:

syv, ni, tretten

Udtryk, som man siger for at afværge noget ondt.

Udtrykket syv, ni, tretten er en udvidelse af et ældre udtryk hverken syv eller ni, som betyder ‘hverken heldig eller uheldig’, idet tallet syv er heldigt og ni mest uheldigt. Udvidelsen med det uheldige tal tretten er ifølge almindelig overtro et forsøg på at afværge noget uheldigt ved at sige det højt. At man siger netop tre tal efter hinanden, svarer til at man banker tre gange under bordet for at afværge noget uheldigt, jf. banke under bordet, og det gør man for at symbolisere den kristne treenighed af Faderen, Sønnen og Helligånden.


Læs også: banke under bordet

Del denne side:

suge på labben

Spare eller reducere sine omkostninger.

Udtrykket suge på labben bygger på en gammel forestilling om en bjørn, der ligger i sit hi og sover vintersøvn. Hvis den lige pludselig skulle føle sult, så siges den at suge på sine labber for at dulme sulten. På tysk siger man an den Hungerpfoten saugen ’suge på sultpoterne’.

Del denne side:

stække nogens vinger

Begrænse nogens handlemuligheder.

Udtrykket stække nogens vinger betyder oprindelig ‘klippe de yderste fjer af en fugls vinger for at forhindre den i at flyve væk’. Betydningen er så udvidet til at handle om andre væsener end fugle – også dem uden vinger.

Del denne side:

strø sand på noget

Prøve at glemme noget eller bringe noget ud af verden.

Dette udtryks gennerelle betydning ‘afslutte noget’ kan oprindelig stamme fra tre forskellige konkrete sammehænge, nemlig enten ‘det at ekspedere en sag færdig og strø sand på eller ud over slutdokumentet, så blækket tørrer’, ‘det at kaste de sidste skovlfulde sand over en kiste ved begravelsen’ eller ‘det at afslutte rengøringen af et gulv ved at strø sand ud over det’.

Del denne side:

stikke noget under stolen

Skjule eller fortie noget.

Udtrykket stikke noget under stolen skal mest sandsynligt forstås helt konkret, fx som at stikke noget ind under et løst stolesæde for at skjule det. Men ordet stol kan her være en gammeldansk variant af ordet stola i betydningen ‘klædedragt, især præstekjole’, sådan at udtrykket omtrent betyder ’stikke noget ind under vesten eller skjorten for at skjule det’.

Del denne side:

stikke nogen blår i øjnene

Vildlede eller narre nogen.

Umiddelbart giver udtrykket stikke nogen blår i øjnene ikke meget mening. At stikke blår, altså filtrede og grove fibre, i øjnene på folk vil snarere virke fysisk generende og irriterende end egentlig vildledende. Og udtrykket er formentlig da også forvansket af stikke nogen blåner i øjnene, hvor blåne er et ældre substantiv med betydningen ‘mørk plet, tågeplet, lille mørk sky’, egentlig ‘noget blåfarvet’. Udtrykket betyder da ‘forvirre synet på nogen med mørkepletter for øjnene’.

Del denne side:

stikke hovedet i busken

Nægte at se virkeligheden i øjnene.

Udtrykket stikke hovedet i busken beskriver oprindelig en struds, der efter folketroe gemmer sit hoved i en busk og tror, at så kan resten af dens krop slet ikke ses; i øvrigt er der vist ingen, der nogensinde har set en struds gøre sådan.

Del denne side:

springe ud

Erklære eller erkende, at man har en bestemt, ikke alment accepteret tilbøjelighed eller holdning, i nyere tid oftest at man er homoseksuel.

Dette udtryk er vist en oversættelse af engelsk come out ’springe ud’ (om en blomst). Dette engelske udtryk kan også have betydninger som ‘komme frem, komme ud af busken, rulle sig ud, debutere i selskabslivet, vågne af dvale’. På dansk har man, muligvis for at understrege det positive og politisk bevidste, valgt netop den poetiske oversættelse springe ud af det engelske udtryk. – Foruden come out har man på engelsk også den længere form come out of the closet ‘komme ud af skabet’, så derfor har man på dansk ved oversættelse heraf også fået udtrykket komme ud af skabet med samme betydning som dette udtryk springe ud.


Læs også: komme ud af skabet

Del denne side:

spise kirsebær med de store

Omgås sine overmænd.

‘At spise kirsebær med de store’ er et gammelt udtryk, som blandt andet også findes på tysk, og som oprindelig siges at stamme fra det 13. århundrede, hvor en biskop ved navn Witigo sendte forgiftede kirsebær til sin ærkefjende, grev Frederich af Meissen.

Del denne side:

spis brød til

Tage sig tid til at tænke sig om.

Udtrykket er vist oprindelig en kortere version af replikken ”Sid ordentligt ved bordet, min dreng! Tag skeen i den anden hånd, snyd din næse og spis brød til!”. Med den formaner en mor sin uopdragne søn ved middagsbordet på en tegning fra 1886 i det humoristiske blad ”Puch”. – En anden mulig forklaring kunne være en opfordring til at spise brød til maden, i stedet for blot at kaste sig over kødet.


Læs også: tage skeen i den anden hånd

Del denne side:

spille kong gulerod

At optræde overlegent og hovent.

Udtrykket spille kong gulerod stammer fra navnet på den franske satiriske operette Le Roi Carotte ‘Kong Gulerod’ af Jacques Offenbach fra 1872. I den stiller guleroden sig i spidsen for et oprør, hvor alle grønsagerne i køkkenhaven tager magten i Frankrig.

Del denne side:

som at slå vand på en gås

Udtryk for, at det er virkningsløst at formane, belære eller kritisere nogen.

Betydningen af udtrykket som at slå vand på en gås bygger på to forhold. Det ene er det helt konkrete, at gåsens fjerdragt er effektivt imprægneret med fedt på en sådan måde, at den let ryster vand af sig; det gælder i øvrigt også ænder og andre svømmefugle og vadefugle. Det andet er, at gåsen folkeligt opfattes som en tungnem og dumstædig fugl, som lige så let ryster af sig, hvad man prøver at få den til at gøre eller forstå. De to ting slås så samme i dette billedlige udtryk. I det tilsvarende engelske udtryk er det anden og ikke gåsen, som må holde for: it runs off like water off a duck’s back hvilket betyder ‘det preller af som vand fra ryggen af en and’.

Del denne side:

snakke for sin syge moster

Blive ved med at snakke om noget, som man meget gerne vil have gjort noget ved.

Udtrykket snakke for sin syge moster har to forskellige oprindelser. Dels kan det være en sideform til snakke for sin syge mor eller bede for sin syge mor og betyde ‘tigge penge til sin syge mor’, derpå generelt ‘påstå at tale en andens sag (men i virkeligheden prøve at få mest til sig selv)’. På svensk hedder udtrykket tilsvarende be för sin sjuka mor. – Dels kan det oprindelig betyde ’snakke for at få hjælp, når man ingen penge har’, idet nemlig moster var et slangudtryk for ‘pengepung’, og moster er syg betød ‘pengepungen er tom’, som kan opfattes som en art ‘lille hjælper med finanser’, hænger vist sammen med den tilsvarende betydning af onkel som ‘den store hjælper med finanserne’, nemlig pantelåneren eller Assistens-huset. Denne betydning af onkel hænger sammen med forestillingen om ‘den rige onkel’ eller ‘arveonklen’.

Del denne side:

smøre haser

Få fart på.

Verbet smøre bruges oprindelig i betydningen ‘behandle eller præparere noget med et stof, der fx frembringer smidighed, hurtighed eller energi’. Der findes ældre parallelle udtryk som smøre hæle, smøre støvler og smøre sko, som betyder det samme som smøre haser.

Del denne side:

smykke sig med lånte fjer

Udgive andres præstationer eller ejendele for sine egne.

Udtrykket smykke sig med lånte fjer stammer fra Æsops fabel om kragen, der pyntede sig med påfuglefjer, den havde fundet. De troede, at den var lige så betydningsfuld som de rigtige påfugle, og den prøvede at mænge sig med dem. Men de afslørede den hurtigt og jog den bort.

Del denne side:

smager af fugl

Være bedre end ingenting.

Dette udtryk stammer fra ordsprog som fx det smager dog af fugl, sa’ kællingen, hun kogte suppe på den pind, hvor skaden havde siddet eller det her smager af fugl, sa’ bonden, han spiste gammel ost.

Del denne side:

slå til søren

Slå sig løs, fx når man går i byen.

Måske betyder udtrykket slå til søren oprindelig ’slå til (øldunken) søren’. Søren var kælenavnet for en særlig øldunk, som bondekarlene havde med i marken, når de holdt fest for deres skytshelgen Sankt Søren eller Sankt Severin. Men søren kan også være den eufemistiske omskrivning af Satan, som man har i udtrykket for søren.


Læs også: for søren

Læs også: for syv søren

Del denne side:

slå koldt vand i blodet

Tage det roligt.

I udtrykket slå koldt vand i blodet opfattes blodet i kroppen billedligt som sæde for forskellige mentale tilstande, bl.a. stærk sindsbevægelse. En sådan sindsbevægelse kan fx udtrykkes som at blodet kommer i kog, og for at modvirke en stærk, ‘kogende’, sindsbevægelse, er det så netop en god idé at ‘afkøle’ den ved at slå koldt vand i blodet.


Læs også: blodet kommer i kog

Del denne side:

slå hånden af nogen

Afbryde kontakten med eller støtten til nogen på en ufølsom måde.

En sætning som jeg slog hånden af ham, skal forstås som ‘jeg slog min egen hånd af ham’ og ikke ‘jeg slog hans hånd af ham’. Udtrykket slå hånden af nogen har nemlig tidligere også kunnet hedde trække sin hånd fra nogen eller tage sin hånd fra nogen, og det betyder egentlig ‘fjerne sin støttende hånd fra nogen’. Slå af er her ikke brugt i den præcisere betydning ‘fjerne ved slag’ som i han slog hatten af mit hoved men i den mere svækkede generelle betydning ‘fjerne’.

Del denne side:

slå hovedet på sømmet

eller træffe hovedet på sømmet
eller ramme sømmet på hovedet

Udtryk for, at man udpeger det væsentligste ved noget.

Udtrykket at slå hovedet på sømmet stammer oprindelig fra det latinske udtryk rem acu tetigisti egentlig ‘du har rørt ved den ting med nålen’ eller ‘du har prikket i den tig med spidsen af din nål’, som Cicero ved en vis lejlighed skulle have sagt til en skrædder. Spidsen af nålen er her et billede på spidsfindighed. Det fælles for det at prikke i noget med spidsen af en nål og slå hovedet på sømmet, dvs. ‘træffe hovedet eller den stumpe ende af et spidst søm med hammer’, er, at man ved at gøre det sidste får det spidse søm til at prikke i (eller bore sig ind i) træet eller væggen.

Del denne side:

sluge kamelen

Gå på kompromis med noget ubehageligt.

Den kamel, der tales om at sluge i udtrykket sluge kamelen, er oprindelig symbol på noget, der vejer tungere eller er vigtigere end noget andet. Udtrykket stammer fra Matthæusevangeliet kapitel 23, vers 23-24, hvor Jesus siger: ”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen [dvs. en brøkdel af små bagateller], men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab… I sier myggen fra, men sluger kamelen.”

Del denne side:

slippe katten ud af sækken

Afsløre noget hemmeligt.

Udtrykket slippe katten ud af sækken er oprindelig et engelsk udtryk to let the cat out of the bag. Det hemmelige består i det klassiske bondefangertrick at sælge en kat i en sæk som en pattegris på markedet. Tricket lykkes, hvis køberen ikke forlangte at se sækkens indhold, så katten slap ud af sækken.


Læs også: købe katten i sækken

Del denne side:

slagte fedekalven

Lave fest til ære for nogen.

Oprindelig betyder udtrykket slagte fedekalven mere snævert ‘fejre en omvendt synders tilbagekomst med et festmåltid’. Det stammer fra lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet kapitel 15. Lignelsen handler om, hvordan en mands yngste søn, der har soldet hele sin arv op, kommer angerfuld tilbage til faren, som bliver lykkelig over at gense ham og derfor holder en fest for ham. Hans bror, som ikke har soldet sine penge op og altid trofast har tjent sin far, bliver vred over, at der skal festes for den hjemvendte fortabte lillebror og ikke for ham, og vil ikke være med til festen. Men faren svarer ham: ”Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for di bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.

Del denne side:

skære alle over en kam

Behandle eller betragte alle ens.

Udtrykket skære alle over en kam betyder egentlig ‘klippe håret på alle oven over den samme slags kam’ eller ‘løfte håret på folk med en kam og klippe dem alle efter ét ensartet groft mønster uden hensyn til folks forskellige hår og hoveder’. Et betydningsmæssigt beslægtet udtryk var tidligere at skære alle over én læst eller at gøre alle sko over én læst.

Del denne side:

skæg for sig og snot for sig

Udtryk for, at man ønsker at skelne mellem mere væsentlige og mindre væsentlige ting.

Det meget billedlige udtryk skæg for sig og snot for sig hed oprindelig og mere præcis overskæg for sig og snot for sig og blev i Danmark vist brugt første gang af Viggo Hørup i 1891 i en grundlovstale. Muligvis har han lært det af sin norske ven Alexander Kielland, som er citeret for at have sagt; barter for sig og snot for sig.

Del denne side:

skyde papegøjen

Være meget heldig.

Udtrykket skyde papegøjen stammer oprindelig fra en fransk form for fugleskydning, som kaldtes tirer au papagai ’skyde på papegøjen’. Man monterede en farvestrålende papegøje af træ på en høj stang og skød til måls efter den, oprindelig med bue og pil. Den der ’skød (ramte) papegøjen’, havde vundet. – Det engelske ord, der er nærmest beslægtet med det danske ord papegøje, hedder popinjay og har tidligere også betydet ‘papegøje’, både en levende papegøje og især et bundt brogede fjer, der forestillede en papegøje, og som man skød til måls efter med bue og pil. I dag betyder dette ord dels ‘laps, indbildsk nar’, dels ‘grønspætte’.

Del denne side:

skyde hjertet op i livet

eller skyde modet op i livet

Indgyde sig selv mod.

Udtrykket skyde hjertet op i livet betyder helt konkret ‘få hjertet til at flytte sig opad i kroppen’, hvad der jo rent fysisk er helt umuligt. Det bygger på et andet, nu forældet udtryk hjertet sidder højt hos ham med betydningen ‘han har et modigt eller ædelt sindelag’. I det udtryk er hjertet et alment billede på personers mentalitet, følelsesmæssige disposition eller sindelag, og dets placering i kroppen er så et specifikt billede af graden af mod eller ædelt sindelag. Et beslægtet positivt udtryk til beskrivelse af en persons sindelag er have hjertet på rette sted.

Del denne side:

skyde en hvid pind efter noget

Opgive håbet om at opnå eller få noget.

I udtrykket skyde en hvid pind efter noget er verbet skyde forvansket af verbet skøde ‘tilskøde, give skøde på, overdrage fast ejendom til nogen’, og det betyder atter oprindelig ‘lægge noget af den købte jord i køberens frakkeskød’. Ved overdragelse af andre ejendele end fast ejendom var det tradition på samme måde at tilskøde eller skyde dem til modtageren ved at kast en afbarket pind, kaldet en hvid pind, hen på dem. Siden er betydningen af udtrykket så udviklet fra ‘overdrage til en anden’ til ‘give fra sig, opgive at få fat i’.

Del denne side:

skrive noget bag øret

Lægge mærke til eller huske på noget.

Udtrykket at skrive noget bag øret stammer fra en ældre opfattelse af øret som hukommelsens sæde. Tidligere har man også kunnet sige lægge sig noget bag øret eller gemme noget bag øret med den samme betydning.

Del denne side:

skille fårene fra bukkene

Udtryk for, at man skiller de gode og de dårlige fra hinanden.

Udtrykket skille fårene fra bukkene stammer fra Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31 og 32, hvor der står: ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds tron. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre side.”

Del denne side:

sidde tilbage med aben

Være den, som sidder med ansvaret for et problem.

Ordet abe har i den justitsministerielle jargon betydningen ‘ubehageligt problem’. Man kan også få aben, have aben og lade aben gå videre. – Der er mest sandsynligt tale om en oversættelse af det engelske ord monkey ‘abe’ i den specielle betydning ‘belastning, problem’. En anden mulig forklaring på udtrykket sidde tilbage med aben er, at man i det og de beslægtede udtryk kan erstatte aben med sorteper og få de samme betydninger. Og aben er vistnok, helt parallelt med sorteper, i det gamle abespil – enten et ubehageligt kort, som det gælder om at slippe af med, og ikke være den sidste der sidder med på hånden, eller et felt på et bræt, man ikke skal lande på.

Del denne side:

sesam luk dig op

Trylleformular til at åbne døre med ind til skjulte skatte og lignende.

Udtrykket sesam luk dig op stammer fra fortællingen om Ali Baba og de fyrretyve røvere fra 1001 nats eventyr. Det er den trylleformular, man skal sige for at åbne for den hemmelige dør til den hule, hvor røverne gemmer deres stjålne skatte. Ali Babas griske svigerfar tror, han har opfattet denne trylleformular rigtigt, og prøver forgæves at åbne hulen ved at sige ”sukkerært luk dig op!… græskar luk dig op!…” osv. med forskellige grønsager og planter, men han kan ikke huske det rigtige plantenavn, som man kan åbne hulens dør med. Sesam er nemlig ikke bare et trylleord, det er navnet på den orientalske plante Sesamum Indicum, som dyrkes for sine velsmagende olieholdige frø, og det er helt vilkårligt, at det netop er dette plantenavn, der optræder i trylleformularen sesam luk dig op!

Del denne side:

se giraffen

Se en berømt person.

Dette udtryk er oprindelig en del af en replik ”Jeg vil se giraffen!”, som en lille dreng sagde i Scalarevyen 1922 i en sketch, der var importeret fra England. Tilsvarende udtryk med andre eksotiske og sjældne dyr har tidligere i England været see the lions ’se løverne’, nemlig løvestatuerne i Tower of London, og i USA see the elephant ’se (cirkus)elefanten’.

Del denne side:

rønnebærrene er sure

Udtryk for, at man nedvurderer nogen eller noget, fordi man i virkeligheden er misundelig på dem eller er afskåret fra at have noget at gøre med dem eller det.

Udtrykket rønnebærrene er sure er forkortet af citatet ‘de er sure, sagde ræven om rønnebærrene’ og stammer via en fransk fabel af La Fontaine helt tilbage fra en af grækeren Æsops fabler. I den opdagede en ræv en fristende klase vindruer (i Norden rønnebær) og hoppede flere gange i vejret for at få fat i dem; men da det hele tiden mislykkedes, konkluderede ræven til sidst, at de nok alligevel var sure og ikke al dens umage værd. – Det er kun på de nordiske sprog, at det er rønnebær, der er sure i dette udtryk. På svensk hedder de rönnbär, på norsk raunebær eller rognebær og på islandsk reyniber, og man kan undre sig over logikken i denne version af fablen, da rønnebær jo rent faktisk er sure. På alle andre europæiske sprog er det vindruer, der er sure, fx på engelsk the grapes are sour, og på tysk die (Wein)beeren sind sauer. – Hvordan er vindruer blevet til rønnebær? Der er formentlig tale om en folkeetymologisk forvanskning af det nedertyske sammensatte ord reinaertberen ‘Reinaert rævs vinbær, dvs. vindruer’. Reinaert eller på fransk Renard var navnet på ræven i de gamle dyrefabler, svarende til Mikkel Ræv på dansk. Navnet Renard er på fransk blevet til selve ordet for ‘ræv’ renard.

Del denne side:

ryste noget ud af ærmet

Let finde på noget.

Bag ved udtrykket ryste noget ud af ærmet vil de fleste nok umiddelbart se billedet af en tryllekunstner, der har alle sine overraskelsende spillekort, hvide duer, silketørklæder osv. oppe i ørmet, sådan at udtrykket svarer til ‘at trække kaniner op af en høj hat’. Men der er desuden den ældre forklaring på udtrykket, at det går på en veltalende prædikende præst iført en præstekjole med vide ærmer, som han bevæger ivrigt, mens han ledsager sin talestrøm med levende gestus, og på den måde virker det næsten som om, at han ‘ryster ordene ud af ærmerne’. Man har derfor også haft faste vendinger som ryste en prædiken ud af ærmet eller ryste en løgn af ærmet. I mere moderne stand-up tid ryster komikerne vittigheder ud af ærmet.

Del denne side:

riget fattes penge

Staten mangler penge.

Udtrykket riget fattes penge er oprindelig en vittig folkelig fortolkning af forkortelsen R.F.P., som kong Christian d. IV lod indgravere på de mange kendte bygninger, som han lod opføre, og som kostede statskassen og borgerne en del penge. Faktisk er dette R.F.P. en forkortelse for kongens latinske valgsprog regna firmat pietas ‘gudsfrygt styrker kongerigerne’.

Del denne side:

regne skomagerdrenge

eller regne med skomagerdrenge

Regne meget kraftigt.

Det er ingen rigtig overbevisende forklaring på det meget billedlige udtryk regne skomagerdrenge. Den gængse er, at skomagerdrenge, når det var styrtregn på deres fridage, for hærgende rundt i de oversvømmede gader på bare ben og pjaskede og sprøjtede på folk. Der er interessant, at i en række lande møder man en sammenfaldende tendens til malende udtryk for den ubehagelige plaskregn. På svensk regner det med ’søm’, på hollandsk med ‘pibespidser’, på fransk med ‘hellebarder’, på frisisk med ‘barberblade’. På norsk bruger man ‘gamle kællinger’, på engelsk ‘katte og hunde’, på tysk ’sejlgarn’ (jf. dansk ‘i tove’), mens det på italiensk, spansk og rumænsk regner i ‘fade’, ’spande’ og ‘krukker’.

Del denne side:

rav i den

eller der er rav i den

Vrøvl og ballade.

Ordet rav i betydningen ‘ballade, vrøvl, er nok hentet fra engelsk, hvor det næsten enslydende row har samme betydning. Det ord er omdannet af middelengelsk rowt ‘brøle’, som igen er lånt fra oldnordisk rauta med samme betydning. Denne form for rav har intet at gøre med det rav ‘hærdnet harpiks’, man kan være heldig at finde i vandkanten. Dette rav betyder oprindelig ‘rødbrunt stof’, og er beslægtet med ordet ræv, som oprindelig betyder ‘det rødbrune dyr’. Men når man laver rav i den bliver der ballade.

Del denne side:

ramme en pæl gennem noget

Én gang for alle tilbagevise eller forkaste noget.

Udtrykket hedder oprindelig ramme en pæl gennem nogen og har en temmelig barsk baggrund. Det betød nemlig ’slå en pæl gennem ligene af henrettede forbrydere eller hekse for at forhindre dem i at gå igen som spøgelser’. Samtidig har det kunnet tjene til at sikre, at vedkommende var helt død.

Del denne side:

rage kastanjerne ud af ilden

Hjælpe sig selv eller en anden ud af en knibe.

Udtrykket at rage kastanjerne ud af ilden stammer fra en gammel fabel om en abe, som fik en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden. Katten brændte poterne, mens aben åd kastanjerne.

Del denne side:

på kridt

På kredit.

Udtrykket på kridt betyder oprindelig ‘noteret som gældspost med kridt på en tavle’. Tidligere holdt købmænd eller kroværter regnskab med varer, som der endnu ikke var betalt for, ved at notere dem med kridt på en tavle, på væggen eller hvor der nu var plads. Det er en populær misforståelse, at ordet kridt i dette udtryk er en humoristisk forkortelse eller omskrivning af kredit, men det har altså intet på sig.

Del denne side:

på kant med

I konflikt med.

Udtrykket på kant med hedder oprindelig på højkant med hvilket egentlig betyder ‘i et anspændt forhold til’. At på højkant kommer til at betyde ‘anspændt’ eller ‘i risikozonen’ er et billede, der stammer fra bygningshåndværk. Hvis man stiller en lang bjælke på højkant på endefladen, er der nemlig meget stor risiko for, at den vælter.


Læs også: sætte på højkant

Del denne side:

på falderebet

I sidste øjeblik.

Et faldereb eller en falderebstrappe er en slags rebstig, som kan hejses ned langs siden af et skib, så den flder ned og kan bruges som landgangstrappe. Derfor betyder udtrykket på falderebet egentlig ‘i det øjeblik man går fra borde ad landgangstrappen’; den situation er det allersidste øjeblik, hvor man endnu lige kan nå at veksle et par ord med dem om bord på skibet.

Del denne side:

på et hængende hår

Udtryk for, at noget er i sidste øjeblik.

Dette udtryk er forkortet af på et hængende hår nær, som er sammenblandet af to andre udtryk. Det ene er på et hår nær, som betyder ‘meget nær, i en hårsbreds afstand’. Det andet er et hængende hår, af hænge i et hår ‘befinde sig i en umiddelbart truende fare’. Og dette hænge i et hår betyder ligesom det tilsvarende hænge i en tynd tråd oprindelig ‘udgøre en umiddelbart truende fare’, jf. Damokles’ sværd, der hang over hans hoved i et hestehår.


Læs også: hænge i en tynd tråd

Del denne side:

pudse næse

eller snyde næse

Rense næsen for snot ved at blæse luft ud gennem næseborene.

Udtrykket pudse næse med betydningen ‘blæse luft og medfølgende snot ud gennem næseborene’ er det umiddelbart svært at forbinde med den almindelige betydning af pudse, nemlig ‘gøre noget blankt ved at gnide på det med en klud’. Men det, der er fælles for de to betydninger, og som også er den oprindelige betydning af pudse, er ‘rense’. I det ene tilfælde renser man næseborene for snot, i det andet tilfælde renser man den flade, man pudser, for mindre urenheder. Ordet pudse kommer af tysk putzen ‘pudse, pynte, rense’. Det har den ældre form butzen, og her af kommer navneordet Butzen, som blandt andet betyder ‘bussemand i næsen’, egentlig ‘det man pudser (ud af næsen)’.

Del denne side:

prikken over i’et

Udtryk for, at noget bliver fuldkomment ved at der tilføjes en sidste detalje, enten i positiv eller negativ forstand.

Udtrykket prikken over i’et findes i mange europæiske sprog og går helt tilbage til det 11. århundrede. Oprindelig gjorde det latinske alfabet ikke forskel på store og små bogstaver, altså fx på I og i, og selv i håndskrift skrev man de enkelte bogstaver i et ord klart adskilt fra hinanden. Efterhånden udvikledes forskellen mellem store og små bogstaver, og senere begyndte man også at sammenskrive bogstaverne i ordene. Visse skrevne ord kom til at se ud som én lang række af ens buer og korte lodrette streger, så man fx ikke kunne se forskel på bogstaver som m, n, r, u, i i forskellige kombinationer. Man indførte derfor prikken over i’et for at forhindre, at dette bogstav blev forvekslet med de lodrette streger i de andre bogstaver. Denne prik havde man tidligere ikke haft hverken over det græske bogstav iota eller det latinske I. – På dansk er prikken over i’et mest et positivt udtryk for den sidste finish, der gør noget helt fuldendt. Men på andre sprog kan prikkerne over i’erne også være noget pedantisk, fx siger englænderne om en pernittengryn, he dots the i’s and crosses the t’s ‘han sætter prik over i’erne og tværstreg gennem t’erne’.

Del denne side:

pille i sin egen navle

Være meget selvoptaget.

Udtrykket pille i sin egen navle hænger sammen med begrebet navlebeskuelse ’selvoptagethed’, som oprindelig stammer fra en græsk-ortodoks form for klosteraskese, hvor man søgte den højeste fordybelse i Gud ved hele tiden under bønnen at stirre på sin navle.

Del denne side:

over stok og sten

Udtryk for, at noget sker i fuld fart.

I udtrykket over stok og sten betyder stok ikke ’spadserestok’, men ‘træstamme’, og ordet sten kan både betyde ’småsten’ og ‘klipper’. Udtrykket betyder mest sandsynligt, ligesom det tilsvarende tyske über Stock und Stein, egentlig ‘hen over træstammer og klipper, i et ufremkommeligt terræn’. Men det kan dog også oprindelig betyde ‘i hurtig fart hen over gærer og skel, stablede af træstammer og kampesten’. Og endelig kan udtrykket komme af det at ‘kalke over stok og sten’, dvs. kalke et bindingsværkshus, med dets bjælker og dets mursten, så hurtigt, at man kommer til at springe let hen over nogle af bjælkerne.

Del denne side:

optræde på slap line

Optræde eller underholde improviseret med noget, man ikke behøver være god til, ofte på en eksalteret måde eller i beruset tilstand.

Udtrykket at optræde på slap line bygger på en ironiserende sammenligning med en, måske lidt usikker, linedanser, som gennemfører et halsbrækkende nummer med at gå på en line, der er så slap, at linedanseren kan komme til at ligne en fuld mands vaklen.

Del denne side:

når man taler om solen så skinner den

Udtryk for, at en person, som man lige har talt om, dukker op.

Udtryk af samme type og tilsvarende form findes på flere sprog. Når man på dansk siger når man taler om solen så skinner den, siger man på svensk när man talar om trollen, så står de i farstun ‘når man taler om troldene, så står de ude i entréen’; på engelsk speak of the devil and he will appear ‘tal om djævlen, så dukker han op’; på italiensk parlando di Roma, il Papa s’assomma ‘når man taler om Rom, så stikker paven hovedet op af vandet’.

Del denne side:

nære en slange ved sin barm

Tage sig venligt af en person, som i det skjulte eller senere viser sig at være ens fjende.

Udtrykket nære en slange ved sin barm stammer fra en af Æsops fabler. Der var en mand, som ville genoplive en stivfrossen slange ved at varme den ved sit bryst. Men da det så faktisk lykkedes, bed slangen manden i brystet. Man skal være opmærksom på, at barm som oprindelig ikke specifikt betyder ‘en kvindes to bryster’, her er defineret som ‘den del af legemet, som er mellem hals og mave, og som indeholder lunger og hjerte’, på både en mand og en kvinde.

Del denne side:

nu stiger kunsten

Ironisk udtryk for, at noget bliver mærkeligere, vanskeligere eller lignende.

Ordet kunst har her samme betydning som i fx hundekunster eller cirkuskunster; altså ‘behændighed’ eller ‘dygtighed’, der er ikke tale om kunst i betydningen ‘billedkunst’ og lignende. Der er altså egentlig tale om en ironisk drejning af et udtryk, der betyder ‘nu bliver det hele, fx nogle behændige kunststykker, endnu dygtigere eller behændigere’. – Et ældre eksempel, hvor der spilles på betydningen ‘billedkunst’, er historien om den sømand, som var med til at trække skibet med billedhuggeren Thorvaldsen og hans skulpturer i land, og som ved den lejlighed udbrød: ”Kunsten stiger!”. Dette er siden blevet til udtrykket ‘nu stiger kunsten!’.

Del denne side:

måle nogen skæppen fuld

Skælde nogen kraftigt ud.

Egentlig betyder udtrykket måle nogen skæppen fuld ‘fylde nogens skæppe helt op med noget’, her altså ‘give nogen en skæppe fuld af skældsord. En skæppe var oprindelig en tønde, og den kunne man både fylde med noget og måle rumfanget af noget med.


Læs også: sætte sit lys under en skæppe

Del denne side:

mosekonen brygger

Udtryk for, at der står en tyk tåge ud over en mose eller en eng.

Den bryggende kone, som vist er i familie med elverfolkene, i udtrykket mosekonen brygger, har forskellige navne rundt omkring. På svensk kan hun hedde både mossakäringen ‘mosekællingen’ og bergkäringen ‘bjergkællingen’ (elverfolk bor på ‘bjerge eller høje i landskabet). På tysk hedder hun die Bergmutter ‘bjergmoderen’. Det hun gør, når hun laver tåge, kaldes foruden at brygge også at koge nadvar ‘lave aftensmad’, og på svensk at byka ‘vaske storvask i en gruekedel’. På tysk kan mosekonen brygger foruden die Bergmutter braut ‘bjergkonen brygger’ også hedde der Hase braut ‘haren brygger’ og der Fuchs braut ‘ræven brygger’.

Del denne side:

min mund er lukket med syv segl

Udtryk for, at man ikke vil udtale sig om nogen eller noget.

At en mund er lukket med syv segl betyder oprindelig, at det, munden tier stille med, er noget ekstraordinært, som man kun kan bryde tavsheden om under specielle eller ekstraordinære omstændigheder. Udtrykket stmmer nemlig fra et sted i Bibelen, hvor der fortælles om nogle helt ekstraordinære hændelser, Johannes’ Åbenbaringen, kapitel 5, som hedder ”Lammet og bogen md de syv segl”. Det lam, der optræder heri, har syv horn og syv øjne, som repræsenterer Guds syv ånder. På en trone sidder en mand med en skriftrulle, der er forseglet med syv segl, som lammet bryder alle sammen ét for ét, sådan at der åbnes for åbenbaringens profetier om, hvad der skal ske i verden. At der er tale om netop syv segl, hænger sammen med, at tallet syv helt fra oldtiden har været et helligt tal i både religion og folketro, måske på grundlag af ugens syv dage. I resten af det Nye Testamente kan man fx tænke på Jesu syv ord på korset, Marias syv glæder, Marias syv smerter og Helligåndens syv gaver. Andre begreber med ’syv’ er fx de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendiger som fx for syv søren, i den syvende himmel, vare syv lange og syv brede, til syvende og sidst, være i syv sind.

Kort sagt, skal man holde på en stor hemmelighed, kan man sige: min mund er lukket med syv segl.

Del denne side:

mere af samme skuffe

Mere af samme slags.

Ordet skuffe bruges i dette udtryk overført i betydningen ’slags, art, kategori’; man skal her forestille sig skufferne i et arkivskab med hver deres indhold. Et ældre udtryk, beslægtet med mere af samme skuffe er af første skuffe med betydningen ’som er af den bedste kvalitet, som har den højeste rang’.

Del denne side:

mele sin egen kage

Handle selvisk og pleje sine egne interesser.

Den almindelige betydning af verbet mele er ‘drysse mel på noget’. Umiddelbart ser udtrykket mele sin egen kage derfor ud til at betyde ‘kun at drysse mel på sin egen kage’, en situation, det er lidt svært at forestille sig som en selvisk handling. Man kan næppe alvorligt forestille sig en bagersvend, der kun drysser mel øverst på de kager, han selv har bagt. Og oprindelig betyder udtrykket mele sin egen kage da også noget helt andet. ‘En der meler sin egen kage’ er ‘en møllersvend, som snyder sig til at stjæle mel fra sin mester for at bage kage, dvs. hvedebrød, til sig selv’. Og hvis han gør det, kan han vist siges ikke at have rent mel i posen.


Læs også: ikke have rent mel i posen

Del denne side:

med hatten i hånden

Ydmyg, fordi man gerne vil opnå noget.

Udtrykket med hatten i hånden beskriver oprindelig en person, der ydmygt tager sin hat af for en anden, som han er afhængig af, og står med den i hånden. Det var traditionelt det, en afhængig person gjorde overfor en uafhængig, mens den uafhængige selv beholdt hatten på. Hatten har gennem historien fungeret som symbol på frihed, uafhængighed eller magt.


Læs også: sætte sin hat som man vil
Læs også: tage hatten af for nogen
Læs også: være høj i hatten
Læs også: være karl for sin hat

Del denne side:

med et gran salt

Udtryk for, at man ikke tager noget alt for alvorligt eller bogstaveligt.

Udtrykket med et gran salt stammer fra latin, hvor det hedder cum grano salis ‘med et korn salt’, dvs. ‘med en ganske lille smule salt’. I en udvidet skikkelse hedder det cum addito grano salis ‘med et tilføjet korn salt’ hos Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.), som omtaler salt som virksom modgift over for visse gifte. Det latinske ord granum ‘korn, kerne’ har vi på dansk som gran ‘lille partikel, støvkorn, lille afvejet mængde’, egentlig ‘noget der fylder og vejer lige så meget som et enkelt tørret korn’. Mere præcist bruges dette ord som en apotekervægtenhed, som svarer til 0,062127 gram. – Og ’saltet’ med sin skarpe smag er her et billedligt udtryk for ‘vid, åndfuldhed, skarphed, kritisk sans’. Det forekommer også i vendinger som krydre sin tale med salt og udstrø kritisk salt. – Udtrykket bruges undertiden også i den folkeligt forvanskede form med et gram salt hos sprogbrugere, der ikke bruger eller forstår det lidt gammeldags ord gran. Og så er det naturligt at udvide det til den overdrevne udgave med et helt kilogram salt.

Del denne side:

manden med leen

Døden.

En traditionel billedlig fremstilling af Døden, som en mand, eller oftest skelettet af en mand, også kaldet Knokkelmanden, der vandrer eller rider rundt i verden med sin hvæssede le og høster alle dem, der skal dø. En kendt fremstilling af manden med leen er det berømte billede af Døden fra Lübeck.


Læs også: ligne Døden fra Lübeck

Del denne side:

male byen rød

Gå ud i byen på værtshus eller lignende for at more sig.

Udtrykket male byen rød stammer fra amerikansk engelsk to paint the town red, som kan have flere forskellige oprindelser. Det blev først brugt i 1880’erne i de vildeste western-år, måske oprindelig ironisk om de rødes, altså indianernes, krigsførelse med afbrænding af byer. Det kan også stamme fra en gammel irsk ballade med verslinien ”the beacon hills were painted red” ‘bålhøjene blev farvet røde’, hvilket her skal forstås: ‘der blev sendt signaler med bål fra høj til høj for at samle til fest’. Og endelig kan det stamme fra et udtryk to paint the nose red ‘at male næsen rød’, dvs. ‘at drikke sig en rød næse til’.

Del denne side:

løbe med limstangen

Lade sig narre.

Udtrykket løbe med limstangen indeholder i virkeligheden to forskellige, mens enslydende ord limstang. Det første betyder det samme som limpind, altså en pind besmurt med lim, som en fuglefænger fx anbringer i en busk, så fugle, der sætter sig på dem, bliver hængende fast. De andet ord limstang er en sideform til limestang ‘kosteskaft’. Hvis der er tale om det første limstang ‘limpind’, så betyder udtrykket ‘løbe rundt med en limpind som en fuglefænger for at fange fugle, være på jagt efter piger som en fuglefænger efter fugle, opføre sig som en forelsket nar, blive til nar, lade sig narre’. Hvis der er tale om det andet limstang ‘kosteskaft’, betyder udtrykket ‘ride rundt på et kosteskaft som en anden heks og derved blive til nar’.


Læs også: hoppe på limpinden

Del denne side:

løbe med hele kagen

Få hele udbyttet af et fællesforetagende.

Udtrykket hele kagen ‘hele udbyttet’ forekommer som del af ældre udtryk som løbe med hele kagen, tage hele kagen, vinde hele kagen, stikke af med hele kagen. Hvis man kun får en del af et udbytte, så får man sin del af kagen. Den tydeligste illustration af den kage, der er tale om i disse udtryk, er en rund lagkage, hvor en del af kagen så er et stykke lagkage i form af et cirkeludsnit.


Læs også: få sin del af kagen

Del denne side:

løbe med en halv vind

Videregive oplysninger, som man ikke har undersøgt ordentligt.

En halv vind er egentlig en vind, der blæser vinkelret ind på et skibs kurs. At sejle for halv vind kommer derfor oprindelig til at betyde ‘at drive tilfældigt afsted uden ordentlig støtte af vinden’. Udtrykket løbe med en halv vind forekommer også i varianterne gå for en halv vind, rende med en halv vind. Senere kommer det så billedligt til at betyde ‘at rende rundt med oplysninger uden ordentlig støtte af faktiske kendsgerninger’. Denne betydning er formentlig også påvirket af en særlig betydning af vind, nemlig ‘løgn, fantasifoster, humbug’; denne betydning er beslægtet med betydningen af luft i et udtryk som varm luft ‘oppustet indholdsløs snak’. Selve verbet løbe optræder også i tilsvarende udtryk som løbe med sladder.

Del denne side:

løbe hornene af sig

Leve vildt for at afreagere og prøve sine kræfter af.

Oprindelig brugte man udtrykket at løbe hornene af sig om en ceremoni ved optagelsen af nye færdiguddannede medlemmer i et håndværkerlav eller blandt akademikere. Den unge mand, som skulle optages, blev klædt ud som et dyr med horn i panden, og så skulle han stange med hornene, indtil de faldt af; det symboliserede så hans overgang fra dyr til sandt menneske. Senere kom udtrykket til generelt at betegne det at rase ud under ungdomsårenes overdrivelser og udskejelser. Udtrykket anvendes også ofte om den specifikke situation, at en mand ‘bedriver førægteskabelig sex inden han bindes i et ægteskab’.

Del denne side:

løbe fra Herodes til Pilatus

eller springe fra Herodes til Pilatus
eller fra Pontius til Pilatus (forvrængning)

Blive sendt frem og tilbage mellem flere personer, som alle sammen fralægger sig ansvaret.

I Lukas Evangeliets kapitel 2 sendes Jesus frem og tilbage mellem den romerske landshøvding Pontius Pilatus og den jødiske statholder Herodes, men de nægter begge to at beslutte, hvad der skal ske med ham. Vendingen fra Herodes til Pilatus eller fra Herodes til Pontius Pilatus (han hedder Pontius til mellemnavn og Pilatus til efternavn) er folkeligt ofte blevet forvrænget til fra Pontius til Pilatus eller fra Pilatus til Pontius. På tysk finder man også von Pontius zu Pilatus.

Del denne side:

løbe af pladsen

Forlade en arbejdsplads i utide eller stikke af fra et ansvar under en krise eller i en ubehagelig situation.

Udtrykket betyder egentlig ‘forlade en arbejdsplads i utide uden udtrykkeligt at have fået sin afsked i nåde eller unåde’. Hvis man derimod havde fået sin afsked eller tilladelse til at løbe af pladsen, så fik man et løbepas, hvad der dengang betød ‘et pas eller et fribrev, som giver en lov til at løbe bort fra, dvs. forlade, en arbejdsplads’. Den nuværende overførte betydning af udtrykket har man i et eksempel som følgende: ”Efter dette afstemningsresultat påtog Nyrup sig sin del af ansvaret, men han understregede samtidig at, det ‘ikke fik ham til at løbe af pladsen‘.”


Læs også: give nogen løbepas

Del denne side:

lægge øret til jorden

Orientere sig om, hvad folk mener, eller hvad der sker.

Udtrykket at lægge øret til jorden stammer vistnok fra den nordiske mytologis sagn om Heimdal, som havde til opgave at vogte gudernes bolig. Blot ved at lægge øret til jorden kunne han på lang afstand høre fjendernes trampen i jorden. Man sagde, at han havde så skarp en hørelse, at han kunne høre græsset gro.


Læs også: kunne høre græsset gro

Del denne side:

lægge hovedet på blokken på noget

Garantere at noget er korrekt.

Egentlig betyder udtrykket lægge hovedet på blokken ‘love at lade sit hoved hugge af på huggeblokken, hvis man ikke taler sandhed’; altså ’stå inde for noget med sit liv’. Nyere udtryk som Amager halshug med samme betydning er afledt af samme eufeisme at man sværger på sit liv, at noget, man siger, er sandt.

Del denne side:

lykkens pamfilius

Udtryk for, at man er heldig.

Udtrykket lykkens pamfilius betyder ‘lykkens yndling’ eller ‘lykkens kæledægge’. Ordet pamfilius stammer via middelalderlatin fra græsk pámphilos ‘alles yndling, alles kæledægge’, som er sammensat af pân ‘al, hele’ + phílos ‘kær’. Ordet bruges som navn i visse latinske middelalderdramaer. I nyere tid er dette ord for ‘yndling, kæledægge’ mest blevet brugt i betydningen ‘højeste trumf i visse kortspil’, idet der må siges at være en naturlig forbindelse mellem betydningen ‘yndling’ og ‘højeste trumf’. Især bruges det som navn på kortet klør knægt, som er den højeste trumf i et ældre kortspil ‘lanter’. Klør knægt kan på engelsk hedde pamphie eller pam, der tydeligvis er forkortede udgaver af det samme ord.

 

Del denne side:

ligne Døden fra Lübeck

Se bleg og sløj ud.

Med Døden fra Lübeck menes der et billede af Døden, som er en del af en berømt frise med dødedansen i Marienkirche i Lübeck. Her er Døden som sædvanligt afbildet som manden med leen.


Læs også: manden med leen

Del denne side:

lige til øllet

Kun lige så det er nok.

Oprindelig betyder udtrykket lige til øllet ‘kun lige penge nok til øl til dagens måltid’. Denne betydning er så blevet udvidet til ‘ikke flere penge, end at det hele lige kan løbe rundt’, og senere til det generelle ‘lige netop nok’, som også kan bruges om alt andet end økonomiske forhold. Udtrykket stammer fra en tid, hvor øl var en hverdagsdrik.

Del denne side:

lige op i ens åbne ansigt

eller i ens åbne ansigt
eller lige op i ansigtet

Udtryk for, at noget ubehageligt siges eller gøres direkte og uden omsvøb.

Adjektivet åben har her betydningen ‘ærlige, direkte, uden omsvøb, som ikke skjuler noget’. Sætningen han fortalte mig det lige op i mit åbne ansigt, som egentlig betyder ‘han fortalte noget til mig, som har et direkte og ærligt ansigt’, har ved sammenblanding med sætningen han fortalte mig det helt åbent lige op i ansigtet fået betydningen ‘han fortalte mig noget ubehageligt på en ærlig og direkte måde’.

Del denne side:

leve på polsk

Leve sammen uden at være gift.

Betydningen ‘leve sammen uden at være gift’ findes på dansk i en gadevise fra 1860: ‘Du er lutheraner, og jeg er katolsk, og derfor kan gerne vi leve på polsk’. På mange sprog bruges adjektivet polsk med en sidebetydning ‘voldsom, uordentlig, lovløs’. Selv om en sådan anvendelse af en nationalitetsbetegnelse i dag kan forekomme diskriminerende og politisk ukorrekt, så må det dog her pointeres, at udtrykket leve på polsk også findes på sproget polsk wersji polskiej med den samme betydning. Denne betydning kan historisk også stamme fra begrebet polsk rigsdag. I 1572-1795 havde hvert enkelt medlem af Polens rigsdag vetoret over for ethvert beslutningsforslag, hvad der gav stor forvirring og forhindrede alt fornuftigt arbejde.

Del denne side:

leve i et elfenbenstårn

Leve i intellektuel eller kunstnerisk isolation fra det virkelige liv.

Ordet elfenbenstårn bruges i Bibelen, i Salomons Højsang kapitel 7, vers 5, som et billede på kvindelig skønhed: ”Din hals er som et elfenbenstårn”. I de katolske liturgi sammenlignes Jomfru Maria, der bærer på det ufødte Jesusbarn, med et elfenbenstårn. Denne sammenligning overføres derefter på monstransen, som er den beholder, hvor man opbevarer nadveroblaterne. Oblater er små kiksformede brød af ugæret hvedemel, som er et billede på Jesu Kristi legeme, og som uddeles til altergæsterne ved nadveren. Monstransen er ofte af elfenben og har form som et tårn. Derfor kom ordet elfenbenstårn generelt til at bet rent og helligt aflukke, noget der er isoleret fra verden udenfor’. Udtrykket leve i et elfenbenstårn i betydningen ‘leve i intellektuel eller kunstnerisk isolation fra det virkelige liv’ stammer fra nyere tid fra fransk vivre dans une tour d’ivoire og blev først brugt af kritikeren Sainte-Beuve (1804-69) i bogen ”Pensées d’août” (1839) om digteren Alfred de Vigny.

Del denne side:

lade sorteper gå videre

Overlade en ubehagelig afgørelse eller lignende til en anden.

Udtrykket lade sorteper gå videre stammer fra kortspillet Sorteper, hvor det gælder om ikke at få et bestemt kort, på hvilket der er et billede af en sort kat. I løbet af spillet trækker man kort hos hinanden, og den person, som ender med at have det uheldige kort på hånden, har tabt spillet. At lade dette kort gå videre er derfor det samme som at sende noget ubehageligt videre til andre, som kan ende med at blive sorteper.


Læs også: blive sorteper

Del denne side:

købe katten i sækken

Købe noget, som viser sig at være ringere end forventet.

Udtrykket at købe katten i sækken stammer fra en anekdote, hvor eventyreren Till Uglspil syede en kat ind i et hareskind og solgte den som en hare. Ordet sæk betegner her enten hareskindet eller en sæk, som han puttede den camouflerede kat ned i. Muligvis er katten i denne historie først blevet flået for sit eget skind, idet en flået kat og en flået hare let forveksles. Det er stadig almindeligt, at vildhandlere sælger flåede harer med en harefod, der ikke er flået, så man kan se, det ikke er en kattepote (så den, der køber haren ikke skal tro, at han køber katten i sækken).


Læs også: slippe katten ud af sækken

Del denne side:

kæmpe mod vejrmøller

Kæmpe med indbildske fjender eller forsøge at løse skinproblemer.

Udtrykket kæmpe mod vejrmøller stammer fra den parodiske spanske ridderroman ”Don Quixote” af Miguel Cervantes de Saavedra, hvor titelpersonen angriber nogle vejrmøller, fordi han tror, der er hans fjender.

Del denne side:

kunne noget på fingrene

Kunne noget udenad.

Udtrykket at kunne noget på fingrene er en generalisering af to ting, nemlig dels at kunne opregne noget ved at tælle på fingrene, og dels at kunne gøre noget flydende med sine fingre, fx spille en melodi på klaver. På svensk siger man kunna något på sina fem fingrar, og på engelsk have something at one’s fingers’ ends.

Del denne side:

kunne høre græsset gro

Udtryk for at have en skarp hørelse eller profetiske evner.

I den nordiske mytologi havde Heimdal helt bogstaveligt evnen til at kunne høre græsset gro. Han havde til opgave at vogte gudernes bolig, fordi han, blot ved at lægge øret til jorden, kunne høre fjendernes trampen på meget stor afstand. I dag er udtrykket udvidet til også at betegne evnen til at profetere om fremtidige begivenheder.


Læs også: lægge øret til jorden

Del denne side:

kunne bide sig i næsen på noget

Være helt sikker på noget.

Betydingen af udtrykket at kunne bide sig i næsen på noget er oprindelig ‘være sikker på at noget er helt umuligt’, nemlig lige så umuligt som helt konkret at bide sig i næsen. Udtrykket har også kunnet hedde bide sig i øjnene på noget, hvad der jo er lige så umuligt. Fra at være helt umuligt har udtrykket fået betydningen at ‘være helt sikker på’.

Del denne side:

krydse fingre for nogen eller noget

Håbe at det går godt for nogen eller noget.

Oprindelig en overtroisk brug af det kristne korsets tegn, som man gør med to krydsede fingre for at afværge uheld. I dag nøjes man ofte med at krydse fingre for noget og undlader at gøre korsets tegn.

Del denne side:

krybe til korset

Give efter for eller bøje sig for nogen eller noget. Også at indrømme eller erkende noget.

Oprindelig var det at krybe til korset en bodsøvelse i den katolske kirke, nemlig det på sine knæ at krybe hen til et krucefiks og gøre bod for sine synder.

Del denne side:

koste det hvide ud af øjnene

Koste umådeligt meget.

Egentlig ‘koste så meget, så man vender det hvide af øjnene’, nemlig af skræk eller raseri. Udtrykket koste det hvide ud af øjnene blev lanceret af Marguerite Viby i Cirkusrevyen 1965 i visen ”Den jazzende husmor”. Udtryk med lignende sprogbrug og samme betydning kendes vist ikke fra andre sprog.

Del denne side:

komme ud af skabet

Erklære eller erkende, at man har en bestemt, eller alment accepteret tilbøjelighed eller holdning, oftest at man er homoseksuel.

Udtrykket på dansk komme ud af skabet stammer fra engelsk come out of the closet. Ordet closet ’skab’ fungerer også som adjektiv med betydninger som ‘privat, hemmellig, teoretisk’. Det man gemmer i skabet, og som slipper ud eller kommer ud, kan fx sammenlignes med den hemmelige elsker, der gemmer sig for ægtemanden i skabet. Den kortere udgave af det engelske udtryk, come out, kan også have den mere poetiske betydning ’springe ud’ (om en blomst), så derfor har man ved oversættelsen heraf også fået et dansk udtryk springe ud, der betyder det samme som komme ud af skabet. Begge udtryk anvendes i nyere tid næsten udelukkende i betydningen ‘erklære eller erkende, at man er homoseksuel’.


Læs også: springe ud

Del denne side:

koge suppe på en pølsepind

Gøre meget ud af noget ubetydeligt, fx behandle et tyndt emne på en omstændelig måde.

En pølsepind var tidligere en lille træpind, som man lukkede en pølse med i eden som en plombering. Udtrykket koge suppe på en pølsepind betyder så både ‘koge suppe på en lille ubetydelig ting’ og ‘koge kødsuppe på noget, der kun lige har været i berøring med kød’. Fra folkeeventyrerne kendes tilsvarende udtryk som koge suppe på et søm eller koge suppe på sine skindbukser. At koge suppe på noget (uden tilføjelsen pølsepind) er ofte anvendt med samme betydning.

Del denne side:

klare skærene

Klare en vanskelig situation.

Egentlig om et skib, der kommer velbeholden udenom et skær. Et skær er en lille ø eller halvø bestående af sten. Skær kan ligge skjult under vandkanten ud for en øs kyst og kan derfor være svære at navigere udenom. At klare skærene betyder altså ‘at navigere sig sikkert uden om svære forhindringer’.


Læs også: klare pynten

Del denne side:

klare pynten

Klare en vanskelig situation.

Egentlig om et skib, der kommer velbeholden udenom en pynt. En pynt er den sydligste spids af en halvø, der stikker ud i havet. At klare pynten eller i en anden variant at klare skærene vil altså sige at ‘klare sig ud af en vanskelig situation’.


Læ også: klare skærene

Del denne side:

klap lige hesten

eller klappe hesten

Udtryk for, at man skal tage det roligt og se tiden an.

Oprindelig hed udtrykket vist stå lige af og klap hesten eller hop af hesten og klap den, altså egentlig med betydningen ‘tag lige en pause, vent lige lidt’. Det stammer formentlig fra visse vittigheder eller vandrehistorier om cowboys og cowboyfilm, fx i formen stå lige af og klap lige hesten, John Wayne‘.

Del denne side:

kigge i vejviseren efter noget

Glemme alt om noget.

Udtrykket at kigge i vejviseren efter noget stammer fra 1840’erne. I de år udkom der i København en vejviser, som imidlertid kun indeholdt få af de oplysninger, folk havde brug for. Så udtrykket betød nærmest: ‘Kik du bare i vejviseren efter det – dér finder du i hvert fald ikke noget svar, du kan bruge’. Udtrykket blev altså en ironisering over datidens mangelfulde vejvisere.

Del denne side:

kende sine pappenhejmere

Vide, hvem man har at gøre med.

Udtrykket at kende sine pappenhejmere er efter tysk seine Pappenheimer kennen. Ordet Pappenheimer; med betydningen ‘en som man kender og er fortrolig med’, betyder oprindelig ‘en af general Pappenheimers berømte, trofaste og tapre soldater’. Den tyske general grev Gottfried Heinrich zu Pappenheim (1594-1632) var med i de første år af Trediveårskrigen (1618-1648) mellem protestanterne og katolikkerne i Tyskland.

Del denne side:

kejserens nye klæder

Noget som ikke er det, det foregiver at være, og som man lader sig narre af.

Oprindelig er kejserens nye klæder titlen på et eventyr af H.C. Andersen, hvor to svindlere overtaler kejseren til at få syet et nyt sæt tøj. Men de syr det af den rene luft, og narrer alle ved at sige, at tøjet er usynligt for dem, der er utilladeligt dumme eller uduelige. Først til sidst siger et lille barn, der ser kejseren i en procession i sine nye klæder – det vil altså sige i det rene ingenting: ”Men han har jo ikke noget på!”. Først da indså kejseren, at han var blevet narret.

Del denne side:

kaste perler for svin

Ofre noget værdifuldt på personer, som ikke forstår dets værdi.

Udtrykket at kaste perler for svin stammer fra Bibelen, Mattæusevangeliet kapitel 7, vers 6: ”Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at ikke de skal trampe dem med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer. Udtrykket kaste perler for svin forstås ofte som ‘utaknemmelighed over noget, nogen har givet andre, som ikke påskønner dette’.

Del denne side:

kaste handsken til nogen

Udtryk for, at nogen udfordrer nogen til kamp.

Når en ridder i middelalderen ønskede at udfordre en anden ridder til sværdkamp, kastede han sin pansrede stridshandske for den andens fødder. Hvis den anden ønskede at tage imod denne udfordring, tog han handsken op. Forklaringen på udtrykket, at kaste handsken til nogen hænger sammen med udtrykket at tage handsken op.


Læs også: tage handsken op

Del denne side:

i rum sø

Ude på åbent hav, hvor der er så langt til land, at man ikke kan se kysterne.

I udtrykket i rum sø optræder adjektivet rum med betydningen ‘vid, åben’. Man er i rum sø, når man fra et skib kan se vand hele vejen rundt ud til horisonten uden synligt land nogen steder. Tilsvarende kunne man tidligere også midt i Sahara, t man befandt sig i rum ørken. – Foruden i dette udtryk optræder dette adjektiv i dag kun i forbindelsen rum tid ‘lang tid’. Men tidligere brugtes det i e lang række andre forbindelser: med betydningen ‘rummelig’ i en rum grav, rumme klæder, med betydningen ‘rigelig, tilstrækkelig stor’ i en rum sum, en rum slurk af flsken. Til søs betød en rum vind ‘en vind, der mest kommer bagfra og ikke blæser på tværs af sejlretningen’, og at selje med en sådan vind hed at sejle rumt.

Del denne side:

indian summer

En periode i begyndelsen af efteråret med lunt og smukt sommervejr.

Udtrykket indian summer er engelsk og stammer oprindelig fra amerikanske nybyggere. Der er flere mulige forklaringer på udtrykket indian summer og nogen uklarhed om, hvordan sammenhængen mellem det lune vejr og indianerne er opstået. Måske skyldes det, at indianerne høstede korn og frugt i den sidste solrige del af efteråret. Eller også var der en øget risiko for indianeroverfald, hvis sommervarmen kom igen ved efterårstid. En mindre sandsynlig forklaring er, at efterårsløvets stærke farver mindede om indianernes krigsmaling.

Del denne side:

ikke være tør bag ørerne

Være umoden eller uerfaren.

Det ikke at være tør betyder oprindelig her ‘endnu være fugtig i en eller anden grad fra den gang, man lå som foster i moders liv eller som fugleunge i ægget’. Udtrykket ikke være tør bag ørerne findes også i en ældre variant ikke være tør mellem skuldrene.

Del denne side:

ikke tabt bag en vogn

Være kvik og begavet.

Udtrykket ikke tabt bag en vogn betyder oprindelig ‘ikke rådvild, ikke modløs’, idet det modsatte tabt bag en vogn (uden negation) betyder ‘modfalden, forlegen, overvældet’, og før det ‘bragt ud af fatning ved en pludselig indtrådt uventet situation’. Og det må jo siges at kunne bringe folk ud af fatning, hvis de sidder bagerst på en gammel ladvogn og pludselig falder bagover ned på vejen i et skarpt sving. På tysk hedder det tilsvarende udtryk er ist nicht auf den Kopf gefallen, ‘han er ikke faldet på hovedet’, hvad der passer meget udmærket til den samme situation, når man er tabt bag en vogn og lander på hovedet.

Del denne side:

ikke sådan at bide skeer med

Være svær at måle sig med eller hamle op med, fx i e diskussion.

Oprindelig hed det ikke være sådan at bide skeer itu med, dvs. ‘ikke kunne besejres i en kamp om, hvem der er så stærk, at han kan bide en ske itu’. Tidligere har kunnet bide skeer eller kunnet bide skeer itu også kunnet betyde ‘være så dum og klodset at man kommer til at bide skeer itu’. Siden er udtrykket forkortet til ikke sådan at bide skeer med.

Del denne side:

være i kridthuset hos nogen, (eller ikke)

(Ikke) være populær hos nogen.

Oprindelig betyder udtrykket være i kridthuset, når det ikke bliver negeret, ‘gemt som en kær erindring i nogens kridthus’. Et kridthus var en lille æske af form som et rundt hus, med husets tag som låg. I det opbevarede man små stykker skrivekridt og småpenge. Det var altså en slags penalhus. Derudover gemte man erindringer om eller små gaver fra ens kære i dette kridthus. I et ælde citat hedder det: ”I sit kridthus havde bondepigen et stykke rav, et firbladskløver, en tvillingnød og et vættelys.”

Del denne side:

ikke tro nogen over en dørtærskel

Være overbevist om, at nogen lyver.

Udtrykket ikke tro nogen over en dørtærskel er en forkortet version af ikke tro længere tid på nogen, end den tid, det tager at gå over en dørtærskel eller ikke tro på nogen, så snart de er gået ud over ens dørtærskel.

Del denne side:

ikke stikke op for bollemælk

Ikke give op for noget.

Udtrykket ikke stikke op for bollemælk drejer sig oprindelig om et længere udtryk nægte at stikke kornneg og høballer op for noget så dårligt som bollemælk, altså ‘nægte hårdt arbejde for ussel belønning’. At stikke op betyder ‘lange op på en vogn med en fork’. Bollemælk er kogt mælk med brødboller eller melboller i. Så oprindelig beskriver udtrykket en situation, hvor høstkarlene i det lange løb nægtede at blive ved med det hårde arbejde, når bespisningen var ringe. Efterhånden har det så skiftet betydning fra ‘nægte hårdt arbejde for ussel betaling’ til ‘ikke give op for noget’.

Del denne side:

ikke min kop te

Ikke noget, jeg synes om.

Udtrykket ikke min kop te er lånt i nyere tid fra engelske not my cup of tea. En kop te og hvad dertil hører, som jo er en central ting i engelsk kultur, har givet anledning til mange udtryk fx another cup of tea, på dansk ‘noget helt andet’, storm in a teacup, på dansk ‘storm i et glas vand‘, og not for all the tea in China, på dansk ‘ikke for alt i verden’.


Læs også: en køn kop te

Læs også: en tynd kop te

Del denne side:

Ikke lægge et halmstrå i vejen for nogen

Ikke lægge den mindste hindring i vejen for nogen.

Udtrykket om ikke at lægge et halmstrå i vejen stammer fra en gammel folkelig overtro, ifølge hvilken det betød ulykke at gå henover korslagte spidse genstande, også korslagte halmstrå. Derfor måtte man gå uden om dem, hvis nogen havde lagt dem på ens vej. I en senere udgave af denne folketro lagde man halmstrå eller halmneg for fødderne af ‘kornånden’, en art faretruende ukendt spøgelse, som man kunne møde helt tilfældigt på sin vej.

Del denne side:

ikke kunne lide lugten i bageriet

Udtryk for, at man ikke kan lide at være et sted, fordi man ikke bryder sig om forholdene.

Udtrykket med ikke at kunne lide lugten i bageriet stammer oprindelig fra matroserne i flåden og betyder egentlig ‘ikke kunne udholde den kraftige lugt af tarmluft, som kommer af at spise kompakt groft rugbrød’. En sådan lugt var karakteristisk for mandskabslukaferne ombord på krigsskibene, hvor meget af forplejningen bestod af den slags rugbrød; det var yderst upopulært, både fordi det var ret ufordøjeligt, og på grund af den ovennævnte lugt. Man omtalte også eufemistisk denne lugt som brødlugt, og dem der klagede over lugten, fik den besked: ”Kan I ikke tåle brødlugten, må I forlade bageriet.” – Den omtalte sammenhæng mellem kompakt groft rugbrød og rigelig tarmluft ligger også bagved det tyske ord Pumpernickel, som egentlig betyder ‘Fise-Niels’, idet pumpern ‘fise’ og Nickel er et kælenavn svarende til Nikolaj eller Niels.

Del denne side:

kende sin besøgelsestid, (eller ikke)

(Ikke) forstå at udnytte en gunstig lejlighed, eller (ikke) have forståelse for hvornår der er passende, at gøre noget.

At kende sin besøgelsestid eller ikke kende sin besøgelsestid er et udtryk og begreb som er hentet fra sådanne steder i Bibelen, hvor Gud aflægger jorden et besøg og viser sin nåde eller sin vrede. Under sådant besøg siger Gud fx til Jerusalem: ”Dine fjender skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid” (Lukas, kapitel 10, vers 44). Selve ordet besøgelsestid betød tidligere ‘en dag hvor Gud, Messias eller Guds engle kan forventes at stige ned på jorden til os mennesker’. Og substantivet besøgelse ‘besøg’ er mest blevet brugt som en forkortet betegnelse for Maris besøgelse eller Marias besøgelsesdag, en katolsk helligdag den 2. juli, til minde om Maarias besøg hos Elisabeth (Lukas, kapitel 1 vers 39).

Del denne side:

ikke helt appelsinfri

Lettere beruset.

Oprindelig hed udtrykket ‘ikke helt fri for appelsinsaft’. Appelsinsaft eller blot saft blev tidligere brugt som en eufemisme for spiritus. Specielt betegnede udtrykket ‘en saft’ en blandingsdrink bestående af et glas cognac og et glas absinth med is og vand. Når man drak den drik, var man ikke helt appelsinfri bagefter.

Del denne side:

ikke have salt til et æg

eller ikke eje salt til et æg

Være meget fattig.

Udtrykket ikke eje salt til et æg, som er gammelt dansk, bygger på en forestilling om saltet som det allernødvendigste, enhver må eje, eller som en helt grundlæggende målestok for værdi. Udtrykket findes også på ældre tysk som es its kaum Salz aufs Ei ‘det er næppe salt til ægget’; på tysk i dag har man stadig beslægtede udtryk som nicht das Salz zum Brot haben / nicht das Salz zur Suppe haben ikke have saltet til brødet / suppen’. Beslægtede udtryk for saltet som måleværdi har man på dansk som han er ikke værd det salt, han æder, på svensk han förtjäner inte saltet i maten, på engelsk he isn’t worth his salt.

Del denne side:

ikke have rent mel i posen

Ikke være uskyldig = skyldig.

Den der ikke har rent mel i posen er vist oprindelig en møllersvend, der har stjålet mel fra sin mester for at bage brød til sig selv, eller som det før også hed, for at mele sin egen kage. Når noget er stjålet, er det i overført betydning ikke rent. I dag ville man kunne sige, at noget stjålet er varmt. Det positive udtryk at have rent mel i posen ‘at være uskyldig’ og den negative form ikke have rent mel i posen ‘være skyldig’ kan anvendes om to parter i en strid om et skyldsspørgsmål.


Læs også: mele sin egen kage

Del denne side:

ikke have mange brikker at flytte rundt med

Ikke være særlig begavet.

Udtrykket om ikke at have mange brikker at flytte rundt med bygger på et billede af intelligensen som en art skakspil, hvor de enkelte skakbrikker er de midler og strategier, som man har til rådighed, når man tænker. Når man kun har få af den slags ‘brikker at flytte rundt med’, så har man et fattigt udvalg af mulige tanker og måder at tænke på. I ældre litteratur kan man finde et billede som i citatet: ”Hun gav sig tid, ordnede tankerne som brikker på et skakbræt”. En udvidet udgave af udtrykket hedder han har ikke for mange brikker at flytte rundt med, og de støder hele tiden sammen.

Del denne side:

ikke have en kinamands chance

Kun have en meget lille chance eller ingen chance overhovedet.

Hvem den kinamand, fra engelsk Chinaman, eller kineser er, der ikke har en chance, findes der mange mulige forklaringer på. Han kan fx være en uheldig guldgraver i en tom mine, hvor han ikke har nogen chance for at finde guld. Han kan også være en søfyrbøder på slavearbejde, hvor han ikke får en chance for at se lys eller trække vejret i frisk luft. Men han behøver ikke være et levende menneske. Fx kan det dreje sig om en skrøbelig porcelænsfigur, som ikke havde en chance for at overleve hel og uklinket, hvis den først falder på gulvet. Og endelig kunne der være tale om en kinafarer, altså et handelsskib, der sejlede til Kina og det Fjerne Østen. Sådan et havde kun en ringe chance – altså en kinamands chance – for at undgå forlis på de store oceaner.

Del denne side:

ikke få et ben til jorden

Udtryk for, at man ikke kan klare en diskussion eller et skænderi.

Udtrykket ikke få et ben til jorden bygger på forestillingen om benene som det, man står fast og sikkert på, overført også alle de argumenter og grunde, som udgør et sikkert grundlag for det, man har at sige. Desuden står man fast og sikkert på sine ben, når man rejser sig for at sige noget til en forsamling. Om en mand, som ikke får et ben til jorden, siger man på engelsk he has not a leg to stand on.

Del denne side:

i elvte time

I sidste mulige øjeblik.

Udtrykket i elvte time stammer fra Bibelen. Der står i Matthæusevangeliet kapitel 20, i lignelsen om arbejderne i vingården, at de blev ‘lejet ved den elvte time’. I bibelsk tid talte man dagens 12 timer fra dagens begyndelse klokken 6, og den elvte og sidste arbejdstime var da klokken ca. 17, og der nåede de arbejdere, som havde opgivet at få arbejde, alligevel i allersidste øjeblik at få en times arbejde.


Læs også: i tolvte time

Del denne side:

høre noget fra hestens egen mund

Høre noget direkte fra dem, det vedrører.

Det danske udtryk at høre noget fra hestens egen mund er vist en oversættelse fra engelsk to have it straight from the horse’s mouth. Dette udtryk betyder oprindelig ‘det at finde ud af noget direkte ud fra hestens mund’. det vil sige finde frem til en hests alder ved at kigge den i munden for at se på dens tænder.

Del denne side:

høre en lille fugl synge om noget

Høre et rygte om noget.

Udtrykket at høre en lille fugl synge om noget stammer vist oprindelig fra en gammel forestilling inden for folkelige sagn og ældre religioner. Den går ud på, at visse fugle kan tale og kan bruges til at overbringe meddelelser. Det kunne være både positive og negative meddelelser, og det var oftest små fugle, der hviskede mennesker gode nyheder i øret, mens store og dystre fugle som ravne og albatrosser ofte overbragte meddelelser om død og ulykke og derfor blev kaldt ulykkesfugle. Så når man i gamle dage har hørt en lille fugl synge om noget, har det oftest været noget positivt.

Del denne side:

høg over høg

Udtryk for at to parter er aggressive over for hinanden og er lige stærke.

Udtrykket høg over høg bygger tilsyneladende på en opfattelse af høgen som en aggressiv fugl. Men i virkeligheden er der tale om en forvanskning af et ældre udtryk høj over høj, som stammer fra Bibelen, Prædikerens Bog, 5. kapitel, vers 7. Det betyder omtrent ‘ligegyldigt hvor meget en mand ophøjer sig over en anden, så vil der altid være endnu én der ophøjer sig over ham igen’. I den nyeste bibeloversættelse hedder udtrykket mægtig over mægtig. Forvanskningen af høj over høj til høg over høg skyldes, at høg tidligere blev udtalt ligesom høj altså rimede på løg, møg, røg. Udtrykket høg over høg er specielt dansk. Det udtryk på et andet sprog, som betydningsmæssigt er nærmest beslægtet med det, er det engelske dog eat dog.

Del denne side:

hænge i en tynd tråd

Være ved at gå tabt.

Udtrykket at hænge i en tynd tråd stammer oprindelig fra det græske sagn om Demokles’ sværd. Hofmanden Demokles fra Syrakus talte i blomstrende vendinger om, hvor lykkelig en mand hans konge, Dionysios den ældre, måtte være. Dionysios indbød ham til at prøve at opleve noget af hans lykke, sådan som den virkelig var, og det sagde Damokles med glæde ja tak til. Damokles blev bænket ved kongens bord på en sofa dækket med kostbare tæpper. Der blev serveret det mest udsøgte måltid for ham, og begejstret gik han i gang med herlighederne. Men pludselig for han sammen, da han opdagede, at kongen havde ladet et skarpslebet sværd hænge op i et tyndt hestehår lige over hans hoved. Kongen sagde da til Damokles: ”Så rig og lykkelig en hersker jeg end er, så risikerer jeg hvert et øjeblik lige så let at dø, som hvis jeg sad her ligesom dig med dette sværd i en tynd tråd over mit hoved.”


Læs også: på et hængende hår

Del denne side:

hænge i en klokkestreng

Være meget bundet af arbejde, der skal udføres til bestemt tid.

Tidligere betød udtrykket hænge i en klokkestreng ‘altid være parat til straks at udføre de opgaver, andre sætter en til’. Man sagde tjenestefolk, der altid var parat til straks at parere ordrer fra herskabet, at de billedligt talt ‘hang i klokkestrengen’ og ventede på ordrer. Klokkestrengen i de gamle herskabshuse var en streng eller snor med en klokke i den anden ende, som kunne ringe i et andet rum eller på en anden etage. I den ene ende havde klokkestrengen form af et aflangt stykke stof med broderier. Et sådant stykke til en klokkestreng kan man i dag stadig finde som vægpynt. Nogen vil måske huske en lignende anordning fra tv-serien Matador, hvor husets frue Maud Varnæs kunne ringe på tjenestefolket i husets køkken.

Del denne side:

hænge en langt ud af halsen

Udtryk for, at man er meget træt af nogen eller noget.

Udtrykket hænge en langt ud af halsen betød oprindelig, at ‘lugten af noget, som kommer fra ens hals, hæger i luften lang tid efter’. Denne betydnig er så blevet modificeret til ‘man kan ikke slippe for at lugte og smage noget dårligt i sin egen ånde’. Derefter er ‘i sin egen ånde’ blevet vendt om til ‘i en andens ånde’, idet det stadig drejer sig om at ‘lugte og smage meget dårligt’; og ‘man kan ikke slippe for at lugte og smage noget dårligt i en andens ånde’ kommer så i dag til mere generelt at betyde ‘man bryder sig ikke om (lugten af) nogen eller noget’. En helt anden, nu forældet, betydning af det samme udtryk var, at ‘de mange ord hænger ud af ens hals som en endeløs lang guirlande’, dvs. at ‘en person ikke kan holde op med at tale om noget, som han er meget optaget af’.

Del denne side:

hælde vand ud af ørerne

Snakke løs uden meget indhold, især beklage eller undskylde sig på en klynkende måde.

Udtrykket at hælde vand ud af ørerne betyder oprindelig ‘hælde med øret, så der løber vand ud’, dvs. ‘holde øret eller hovedet på skrå, især for at virke demonstrativt overdrevent venlig eller for at hykle’. Det gammeldags adjektiv hældøret betyder ’skinhellig eller tilsyneladende verdensfjern’.

Del denne side:

hvile på laurbær

Slå sig til ro efter en sejr uden at stræbe videre.

Egentlig betød det at hvile på laurbær ‘hvile sig, eller undlade at anstrenge sig, oven på en sejr eller en anden bedrift, af den art som belønnes med en laurbærkrans eller en tilsvarende udmærkelse’.

Del denne side:

hverken fugl eller fisk

Hverken det ene eller det andet, eller noget som ikke er meget værd.

Udtrykket hverken fugl eller fisk er oprindelig engelsk og hedder neither fish nor fowl nor a good red herring ‘hverken fisk eller fugl eller en god røget sild’. Senere engelske udgaver af udtrykket er neither flesh nor fowl ‘hverken kød eller fisk’. Oprindelig fungerede disse udtryk som svar på et spørgsmål om, hvad man ønskede at spise.

Del denne side:

hoppe på limpinden

Lade sig narre eller lokke til noget.

Oprindeligt om pinde besmurt med lim og anbragt i buske, så fugle, der sætter sig på dem, bliver hængende fast. I dag er det dog mest almindeligt for mennesker at hoppe på limpinden.


Læs også: løbe med limstangen

Del denne side:

holde tungen lige i munden

Bevare fatningen i en presset situation.

Udtrykket holde tungen lige i munden bygger på forestillingen om tungen som en art balanceorgan for hovedet, for kroppen og for hele personen. Det betegner i dag mest det at bevare fatningen rent mentalt. Men tidligere har man godt kunnet spille på en mere fysisk betydning af udtrykket, som fx når titelpersonen i Gustav Wieds ”Thummelumsen” får følgende bemærkning serveret: ”Hold Tungen li’e i Munden, lille Manuel, ellers fejer Di skævt!”. Uden for dansk findes udtrykket kun på svensk: hålla tungan rätt i mun.

Del denne side:

holde nogen til ilden

Fastholde nogens interesse for noget.

Udtrykket holde nogen til ilden betyder vist oprindelig ‘få en smedelærling til at blive siddende og passe sit arbejde ved essen’, altså til at sørge for at have mange jern i ilden og smede mens jernet er varmt. Men det kan også handle om andre end smede og betyde ‘få nogen til at blive henne ved ilden, som med sin varme holder liv i noget, eller ansporer nogen til at være energisk’. Tidligere betød udtrykket man må holde ham så nær ved ilden, så der kan smeltes fedt af ham, det samme som ‘han er svær at opnå noget hos eller meget påholdende’.


Læs også: have mange jern i ilden

Læs også: smede mens jernet er varmt

Del denne side:

hokus pokus filiokus

eller hokus pokus filihakat

Et udråb, som tryllekunstnere ledsager deres kunster med.

Denne trylleformular er en forvanskning af en anden mystisk formel, nemlig den sætning, der ved nadveren i den katolske kirke ledsager uddelingen af nadverbrød og samtidig forvandler det til Jesu Kristi legeme. Denne sætning hedder ”hoc est corpus filii” = ‘dette er sønnens legeme’. Først forvanskes corpus til pokus, og derefter hoc est til det dermed rimende hokus. Og endelig udvides filii for rimets skyld til filiokus. Dermed bliver sætningen til hokus pokus filiokus. Det sidste nonsensord kan så spøgende omdannes til filihankat.

Del denne side:

hip som hap

Udtryk for, at noget er lige meget.

Udtrykket hip som hap er afledt af udråbsordet hip, som kommer af de nedertyske impertiv hipp! ‘hop!’. Afledningsmønsteret frembriger to ord med vokalerne i og a, på samme måde som i udtryk som fx bim bam, sniksnak, snip snap (snude), trip trap (træsko), vissevasse og zigzag.


Læs også: hip hip hurra

Del denne side:

hip hip hurra

Et udråb, som er et forstærket hurraråb.

Udråbsordet hip kan være det samme ord som i udtrykket hip som hap. Det kommer af den nedertyske imperativ hipp! ‘hop!’. Et beslægtet ord er også hyp (til en hest). Men hip i hip hip hurra kan desuden hænge sammen med ordet hep, af tysk hepp. Dette ord har to betydninger. Dels er det et ord, man bruger til at kalde på en ged. Det kommer af det tyske dialektord Heppe ‘ged’. Dels er ordet blevet brugt som hånligt tilråb til jøder, og det skulle være en forkortelse for Hierosolyma est perdita ‘Jerusalem er gået tabt’. Ordet hurra forklares på mange forskellige måder. En er, at det skulle kunne komme af et slavisk ord huraj ‘til Paradis’; og på den måde skulle det samlede udtryk hip hip hurra kunne betyde ‘Jerusalem er tabt (til de vantro, og vi er på vej) til Paradis’. – Derudover skulle hurra også kunne komme, dels af et tatarisk-tyrkisk krigsråb ura! ‘dræb (fjenden)!’, dels af et engelsk sømandsudtryk huzzah ‘hejs, hal, hiv ohøj’.


Læs også: hip som hap

Del denne side:

her på bjerget

Det sted hvor man bor, og som man på en selvtilfreds måde er stolt af.

I Holbergs ”Erasmus Montanus” fra 1731 bruger den i egne øjne lærde og oplyste Per Degn udtrykket her på bjerget om sin landsby med dens kreds af kloge folk, ikke mindst ham selv, modsat den storsnudede bondestudent Erasmus Montanus, alias Rasmus Berg.

Del denne side:

hele molevitten

Alt, hvad der hører til noget bestemt.

Ordet molevit er oprindelig navnet på en dans, som afsluttes med en runddans i højt tempo, så udtrykket hele molevitten betyder egentlig, at man danser hele denne dans inklusive afslutningen. Selve ordet molevit er sammenblandet af to andre navne på danse, nemlig molinask og menuet. Molinask stammer fra fransk moulinage ‘mølledans’, afledt af moulin ‘mølle’.

Del denne side:

hele den tyrkiske musik

Alt hvad der hører til noget bestemt.

Oprindelig brugt om den tyrkiske militærmusik med dens mange forskellige blæseinstrumenter og larmende slagtøjsinstrumenter. Senere brugt om en lang række af ubehagelige og besværlige ting; tidligere især også om kønssygdomme. Man kunne fx sige ‘han fik pigen og hele den tyrkiske musik‘, hvis han var uheldig at der med pigen fulgte en kønssygdom.

Del denne side:

have ugler i håret

Have filtret hår, som er svært at rede ud.

Ordet ugle i udtrykket have ugler i håret er i denne betydning oprindelig en betegnelse for uglens fjerdragt i pjusket tilstand, jf. ældre udtryk som fx ligne en ugle i blæst ’se forvirret, pjusket og uredt ud’. Udtrykket er ofte blevet omdannet til uglet hår og er siden blevet brugt i andre sammenhænge, fx om uglet sengetøj ’sengetøj der er krøllet’ og lignende.

Del denne side:

have tømmermænd

Have dunkende hovedpine, fordi man har drukket for meget alkohol.

Tømmermænd er et ældre ord for ‘tømrer’. Det at have tømmermænd skulle føles, som om der er en flok tømrere, der dunker løs med deres hamre inden i hovedet. På ældre jysk kan man også have en smed i panden i den samme betydning, og på svensk kan man have kopparslagare, egentlig ‘kobbersmede’. På ældre fransk har man maçons ‘murere’.

Del denne side:

have ti tommelfingre

Være klodset til noget.

Tommelfingeren er den praktiske specialiserede finger hos mennesker og menneskeaber, som støtter de fire andre fingre på hånden i at gribe fast om noget. Men tommelfingeren alene uden de øvrige fingre er ikke specielt praktisk hverken til at gribe eller pege med eller noget andet. Derfor, og også på grund af sin tykkelse og korte længde, opfattes den let som grov eller klodset. Og en hånd med ti tommelfingre kan man ikke bruge til noget. Udtrykket findes også på engelsk i to former, his fingers are all thumbs og he’s all thumbs.

Del denne side:

have sommerfugle i maven

Være spændt og nervøs.

Det velkendte udtryk at have sommerfugle i maven stammer fra det engelske udtryk have butterflie in the stomach, som oversat betyder præcis det samme og som ofte forkortes have butterflies. Dette udtryk, som omtaler små flyvende væsener, brugtes oprindelig mest af nogle helt andre flyvende væsener, nemlig piloter og faldskærmsudspringere, især om hvordan de havde det, lige før de skulle hhv. lette eller springe ud.

Del denne side:

have nerverne på højkant

Udtryk for at være nervøs.

Når nerverne ikke er i ro, bruger man som billede på den spændingstilstand, de befinder sig i, at de stritter, rejser sig eller står på højkant. Billedet af at have nerverne på højkant bygger formentlig på en forestilling om hår, der rejser sig på hovedet af en. Men desuden kan det også være påvirket af udtrykket sætte på højkant ‘risikere, sætte på spil’, som egentlig stammer fra en forestilling om at stille en bjælke på højkant på endefladen, så den let risikerer at vælte. Se det kan jo fremkalde nervøsitet hos de fleste.


Læs også: sætte på højkant

Del denne side:

have mange jern i ilden

Beskæftige sig med mange forskellige ting.

Udtrykket at have mange jern i ilden beskriver egentlig en flittig smed, som har mange opgaver i gang samtidig med at bearbejde eller smede på forskellige stykker jern, som holdes varme i essens ild. For hvert af disse stykker jern gælder det, at han må smede mens jernet er varmt. Og så flittig en smed er det næppe nødvendigt at holde til ilden.


Læs også: holde nogen til ilden

Læs også: smede mens jernet er varmt

Del denne side:

have lange ører

Være nysgerrig.

Dette udtryk for at ‘forsøge at kunne høre alt’ har tidligere også kunnet betyde ‘at kunne høre alt meget præcist, selv på lang afstand’. Enten henviser udtrykket at have lange ører til de opretstående lange ører hos visse dyr med skarp hørelse som fx æsler og harer, eller også har det lange ved disse lange ører mest at gøre med den lange afstand, man kan høre på. En anden sædvanlig betydning af lange ører, nemlig ‘ører med meget lange lavthængende øreflipper’, som fx hos visse hunderacer, associeres normalt hverken nysgerrighed eller med skarp hørelse. På engelsk betyder long-eared, overført også ‘tåbelig’. En kendt tegneseriefigur som Fedtmule illustrerer meget præcist et ‘langøret og tåbeligt’ udseende.

Del denne side:

have lange fingre

Være tyvagtig.

Et ikke overraskende udtryk, eftersom det må være en fordel at have lange fingre, når man skal bruge fingrene til at få fat i noget, fx at stjæle det. Udtrykket er et af dem, der findes på flere sprog med samme betydning. Ældre danske udtryk for det samme er have begede fingre (så tyvekosterne klæber fast til dem) eller gøre krumme fingre (så de bedre griber fat i ting med hank eller hul i). På tysk kan man tilsvarende have lange, klebrige (‘klæbrige’) und krumme Finger. På engelsk betoner man andre nødvendige kvaliteter ved tyvefingre, idet man kan være både light-fingered ‘letfingret’ og itchy-fingered med kløen i fingrene.

Del denne side:

have høj cigarføring

Udtryk for, at man gør sig bemærket ved en meget selvsikker eller storsnudet optræden.

Udtrykket stammer fra beskrivelsen af en storsnudet kropsholdning, hvor hovedet og næsen, og dermed en medfølgende cigarer, peger opad. Selve cigaren optræder ofte i karikaturtegninger af brovtende kapitalister eller pampere, som fører sig frem med store cigarer og whiskysjusser. Men den høje cigarføring kan også forstås som et tegn på optimisme. Det blev fx sagt om finansminister Anders Andersen i 1970’erne, at når hans cigarer pegede opad, så kunne man tage det som tegn på, at det gik fremad med landets økonomi. Muligvis hænger udtrykket høj cigarføring også sammen med visse slangbetydninger af selve ordet cigar, nemlig ‘torpedo’ og ‘næse’ (= ireettesættelse); det skyldes selve cigarens langstrakte form. På den måde kommer det at ‘føre en cigar’ til at betyde noget i retningen af ‘fyre torpedoer af’ eller ‘uddele næser (på storsnudet vis)’, begge dele udtryk for en selvhævdende eller aggressiv adfærd.

Udtrykket har inspireret til den danske titel “Høj Pistolføring” til den amerikanske film “The Naked Gun” fra 1988.

Del denne side:

have et godt øje til nogen

Være overdrevet opmærksom på eller interesseret i nogen.

I udtrykket have et godt øje til nogen betyder et godt øje ‘et øje, der bringer glæde’, og det skal opfattes som det modsatte af den folkelige traditions onde øjne, dem som man kan ‘kaste på nogen’ og derved skade dem. For at afvende den skadelige virkning af sådanne onde øjne bærer mange mennesker i Sydeuropa og Asien små glasamuletter med ‘det god øje’. Selve udtrykket have et godt øje til nogen bruges af og til også ironiserende i den omvendte betydning ‘være overdrevet opmærksom på nogen, som man frygter kan gøre noget ubehageligt’.

Del denne side:

have en skælm bag øret

Være underfundig.

En skælm er en filur eller en spasmager, og når man sådan placerer ham bag øret, er det i et forsøg på at skjule eller undertrykke de udspekulerede narrestreger, man i al hemmelighed pønser på at lave. Et ældre udtryk lød fx ‘han har en skælm bag øret og bærer en ræv i hjertet’.


Læs også: have en ræv bag øret

Del denne side:

have en ræv bag øret

Være snu eller underfundig.

Ræven opfattes folkeligt som et snu dyr, jf. udtryk som rævepels og gammel ræv ‘udspekuleret eller lumsk person’, eller sove rævesøvn ‘(være snu og) lade som om man sover’. At have en ræv bag øret skal vel oprindelig forstås som ‘at skjule en ræv bag øret’, dvs. forsøge at skjule eller undertrykke den udspekulerede eller lumske person, man egentlig er. Tidligere kunne man udtrykke det samme ved at sige ‘han har en skælm bag øret og bærer en ræv i hjertet’.


Læs også: sove rævesøvn
Læs også: have en skælm bag øret

Del denne side:

have en høne at plukke med nogen

Have et ubehageligt mellemværende med nogen, ofte fordi man bebrejder dem noget.

Udtrykket have en høne at plukke med nogen bygger på en typisk situation, hvor det at klare et mellemværende mellem to parter varer den tid, det tager at plukke alle fjerene af en høne. Hver enkelt fjer, man plukker af hønen, svarer så til de enkelte kritiske punkter, som man opregner og gennemdrøfter. På tysk hedder det helt tilsvarende ein Hühnchen mit jemand zu pflücken haben. Men på engelsk plukker man fjerene af en krage i stedet for af en høne, to have a crow to pluck with someone. Og tidligere kunne man på dansk også have en gås at plukke med nogen.

Del denne side:

have en fjer på

Være beruset.

Udtrykket at have en fjer på havde tidligere også den fulde form have en fjer på hatten. Oprindelig var sådan en fjer tegn på tapperhed, rang eller ære, jf. en fjer i hatten, men efterhånden som disse fjer i hatten blot fungerede som dekoration eller pynt uden indhold, fik udtrykket have en fjer på hatten, eller blot have en fjer på, ligesom udtrykket være pyntet med betydningen ‘være beruset’.

Hvis man er meget beruset kan men i stedet have en bjørn på.


Læs også: en fjer i hatten

Del denne side:

have en bjørn på

Være meget beruset.

Udtrykket have en bjørn på har tidligere også heddet trække med en (ordentlig) bjørn ligesom bjærnetrækkeren, den mand, der i gamle dage optrådte med en dresseret bjørn i cirkus og på marked. Denne bjørnetrækker var traditionelt ofte meget beruset og bevægede sig slingrende rundt i takt med bjørnens bevægelser.

Hvis man er mindre beruset kan man nøjes med at have en fjer på.

Del denne side:

have ben i næsen

Have en stærk vilje og bruge den klogt.

Næsen spiller her formentlig en særlig rolle som det organ, åndedrættet og menneskets ånd passerer igennem. Udtrykket have ben i næsen kunne tidligere også hedde ben i panden. Disse udtryk stammer fra en bibelsk forestilling om kroppens ben eller knogler som sæde for livskraften eller sjælen.

Del denne side:

gå til makronerne

eller gå til vaflerne

Humoristisk udtryk for ‘for alvor tage fat’.

Med udtrykket gå til makronerne er der tale om en sammenblanding af to udtryk. De ene er gå til makronen, som i radioens barndom var slang for ‘gå (helt hen) til mikrofonen’, når man skulle tale i æteren, hvad der for nybegyndere kunne være noget, man lige skulle overvinde sig selv til. Det andet udtryk er komme (ned) til makronerne, dvs. komme ned til den faste makronbund i en dessert som fx gammeldags æblekage eller trifli. Det bliver så et billedligt udtryk for ‘komme frem til det solide, gå i gang med det væsentlige, der fylder og betyder noget’. En betydningsmæssigt beslægtet udgabe af det samme udtryk er gå til vaflerne.

Del denne side:

gå på med krum hals

Give sig uforknyt i lag med noget vanskeligt.

Udtrykket at gå på med krum hals betyder egentlig ‘gå til angreb på noget’, nemlig ‘gå til angreb ligesom en tyr, med hovedet sænket som til at stange, og derfor med halsleddet bøjet eller krummet.

Del denne side:

gå over åen efter vand

Gøre en unødvendig anstrengelse for at få eller opnå noget, som man kunne have gjort eller fået på en nemmere måde.

Det umiddelbart forståelige udtryk at gå over åen efter vand, som udtrykker t gøre noget, som er aldeles overflødigt, er klart beslægtet med udtryk for at ‘bringe noget hen et sted, hvor der allerede er rigeligt af det’ som fx give bagerbørn hvedebrød.


Læs også: give bagerbørn hvedebrød

Del denne side:

gå nogen i bedene

Gå ind på et område, som er en andens ret eller ansvar.

Når man omtaler det område, som man går ind på, selvom det tilhører en anden, som bedene, kunne man umiddelbart tro, at det drejer sig om hans blomsterbede eller jordbærbede. Men det gør det ikke. I stedet er der i udtrykket gå nogen i bedene tale om den bestemte flertalsform ef et helt andet, nu forældet, ord bed med betydningen ‘græsgang’, sådan at udtrykket faktisk oprindelig betyder ‘gå med sit kvæg ind på en anden mands græsgange’. Dette bed er et gammelt nordisk ord, som hedder beit på islandsk og bet på svensk. Det er beslægtet med verbet bide og betyder egentlig ‘det sted kvæget bider græs’. Det andet ord bed med betydningen ‘blomsterbed’ er lånt fra det tyske ord Beet ’seng’, det der hedder bädd på svensk og bed på engelsk.

Del denne side:

gå med en … i maven

Ønske om at blive noget særligt.

Den mave, man i dette udtryk går med nogen i, er egentlig en livmor, idet udtrykket egentlig betyder ‘være gravid og skulle føde en bestemt person’. Det skal udvides med den underforståede tilføjelse ‘helst en interessant person’, fx gå med en astronaut i maven, hvis man ønsker eller drømmer om at blive astronaut. Og det kommer så billedligt til at betyde ‘have hovedet fuld af forestillinger om sig selv at blive en interessant person’, fx en astronaut.

Del denne side:

gå i kage

eller gå kage i noget

Udtryk for, at noget kommer i uorden.

Udtrykket gå i kage stammer vist fra det engelske typografudtryk be pied ‘blive til postej’, eller mere generelt ‘blive til en sammenblandet og rodet masse’. Udtrykket bruges af typografer om den situation, hvor et stykke sats bliver ødelagt, fx ved at typerne i et par linjer blandes sammen på en helt tilfældig måde. Det tilsvarende tyske udtryk er Zwiebelfische ‘løgfisk’, dvs. ‘en slags biksemad af fiskerester og løg’, og udtrykket hedder Zwiebelfische machen eller kort Fische machen, hvad der på dansk er blevet til gå i fisk.


Læs også: gå i fisk

Del denne side:

gå i fisk

Udtryk for, at noget mislykkes.

Udtrykket gå i fisk er egentlig et typografudtryk for, at et stykke sats bliver ødelagt, fx ved at typerne i et par linjer blandes sammen på en helt tilfældig måde. Det er lånt fra tysk, hvor det hedder Fische machen, hvad der er en kortere udgave af Zwiebelfische machen, dvs. ‘blive til løgfisk’. Her bruges ordet wiebelfische, ‘løgfisk’, dvs. ‘en slags biksemad af fiskerester og løg’, som billedligt udtryk for ‘en sammenblandet og rodet masse’. Selve ordet Zwiebel ‘løg’ er lånt til dansk typografsprog i formen svibel med betydningen ‘løse typer eller andre partikler, som samler sig i sættekasserne’. Med samme betyding har man også udtrykket fisk med løg foruden udtrykkene gulvfisk og kassefisk. På engelsk hedder udtrykket be pied ‘blive til postej’, og på fransk tomber en pâte ‘blive til dejmasse’, altså også udtryk for ‘en sammenblandet masse’. Betydningsmæssigt beslægtet hermed er det danske udtryk gå i kage.


Læs også: gå i kage

Del denne side:

gå ged i noget

Udtryk for, at der kommer uorden i noget.

Udtrykket med at der kan gå ged i noget er vist en forkortet udgave af der går gedemarked i noget. Ordet gedemarked betyder her ‘forvirring, roderi, tumult, støjende flok mennesker’. Det bygger, ligesom anvendelsen af selve dyrenavnet ged i betydningen ‘fjols’, på en negativ opfattelse af geden som et rodende og stædigt dyr, der går sine egne veje.

Del denne side:

gå fra snøvsen

Miste eller have mistet besindelsen, så man ikke kan tænke klart.

En snøvs er oprindelig et dialektord for det organ man snøvser eller snuser med, altså næsen eller snuden, og betydningen bredes ofte ud til også at omfatte munden. Snøvsen eller snuden på en sæk er det øverste stykke af sækken oven over det sted, hvor sækken snøres sammen med en snor. Hvis denne snor glider af, så siger man, at sækken kan gå fra snøvsen, så den vælter og al dens indhold falder ud. Dette udtryk bruger man så som et billede på den tilstand, hvor alt ‘vælter ud af hovedet’, så man ikke kan bruge det fornuftigt mere.

Det gamle udtryk at gå fra snøvsen har inspireret til en serie børnebøger af forfatteren Benny Andersen, den første med titlen ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken”. Her mener drengen Eigil, at det er synd for Snøvsen, at alle går fra ham, for så er han helt alene.

Del denne side:

gå fløjten

Gå tabt eller mislykkes.

Udtrykket gå fløjten er lånt fra hollandsk gaan fluiten med den samme betydning. Men hvor ordet fluiten kommer fra, er der mange forslag til. De fleste er enige om, at det ikke er det fluite, som betyder ‘fløjte, spille på fløjte’, og at udtrykket derfor ikke har noget at gøre med en fløjte. Det kan komme fra et andet nu forsvundet hollandsk ord fluiten, som er beslægtet med de danske ord flytte og flyde. Eller det kan være omdannet af fleiten ‘fise, fjærte’ (på jævnt dansk ‘prutte’). Og endelig kan det komme af jiddisch gejn bi-flejte ‘gå fallit’, hvor flejte, plejte, på tysk Pleite, betyder ‘fallit, ulykke, ruin’.

Del denne side:

gå agurk

Gå amok.

Der er formentlig tale om en humoristisk krydsning af udtrykkene gå amok og gå bersærk. Desuden er det danske gå agurk inspireret af det amerikanske go bananas, idet agurken med sin buede form jo er en grøn og dansk pendant til den gule og eksotiske banan. Derimod er agurken på engelsk næppe traditionelt blevet brugt som symbol for ophidselse, snarere tværtimod, jf. det engelske udtryk cool as a cucumber som kan oversættes med ‘en kold fisk’.

Del denne side:

gøre sine hoser grønne

Indsmigre sig hos nogen, især en pige.

Udtrykket at gøre sine hoser grønne bygger på en opfattelse af farven grøn som tiltalende, indsmigrende eller behagelig, egentlig frisk og undommelig, fx som håbets eller lykkens farve. At ‘indynde sig’ ka på svensk hedde göra sig grön, og det betyder også ‘gøre sig vigtig’. På tysk betyder einem grün sein ‘være nogen venlig stemt’. Det at gøre sine hoser eller strømper grønne er et specielt dansk udtryk. Det bygger vist på en gammel skik med at en heldig frier fik en grøn strømpe, mens en forsmået (afvist) frier fik en sort.

Del denne side:

gøre i nælderne

Dumme sig.

Udtrykket at gøre i nælderne stammer fra et gammelt ordsprog kloge høns gør og æg i nælder eller kloge høns gør og i nælder, dvs. ’selv kloge høns kan komme til at sætte sig i brændenælder og lægge æg’ eller ‘… have afføring’, med den overførte betydning ’selv de kloge begår af og til dumheder’. Andre eksempler på, at verbet gøre kan have betydninger som ‘lægge æg’ og ‘have afføring’ har man dels i det gamle udtryk gørehøne ‘liggehøne, høne der lægger æg’, dels i udtrykket gøre i bukserne ‘have afføring i bukserne’, eller på jævnt dansk ’skide i bukserne’.

Del denne side:

gøre haneben til nogen

Gøre kur til en kvinde.

Udtrykket at gøre haneben til nogen hentyder til hanens spankulerende gangart, når den gør kur til hønsene.

Del denne side:

gøre blæst af nogen eller noget

Gøre et stort nummer ud af nogen eller noget.

At gøre blæst betyder oprindelig helt bogstavelig at ‘få det til at blæse’. Og når det blæser, sættes alting i bevægelse, så derfor kommer gøre blæst også til overført at betyde ‘lave spektakel, lave ballade, sætte sindene i bevægelse, bruge store ord’. Hvis man så gør blæst af nogen eller noget, betyder det, at man laver ballade og bruger store ord om nogen eller noget. Udtrykket har den ekstra pointe, at mens mennesker traditionelt ikke har kunnet få det til at blæse – og her ser vi bort fra tekniske hjælpemidler – så påstod heksene i gamle dage, at det kunne de netop; og på den måde kommer udtrykket til samtidig at betyde ‘at bedrive heksekunster med nogen eller noget’. En person, som på denne måde ‘laver blæst’ siges på tysk at ‘gøre vind’, Wind machen, og han er selv en Windmacher; en ældre tysk betegnelse for en sådan person er en Windbeutel, egentlig ‘vindpose’, og det har vi lånt på dansk som vindbøjtel ‘pralhals, indbildsk person’.

Del denne side:

Gud og hvermand

Alle mennesker.

Udtrykket Gud og hvermand skal vel opfattes som en forstærket udgave af hvermand, som i forvejen i sig selv betyder ‘alle mennesker’. Et sådant forstærket udtryk skal sammenholdes med et udtryk som for Gud og mennesker, fx i en sætning som ‘nu er hun min kone for Gud og mennesker’; det betyder ‘bekendt for alle mennesker og samtidig bekræftet af Gud’.

Del denne side:

græde tørre tårer

Foregive at være ked af noget man i virkeligheden er ganske tilfreds med.

Udtrykket at græde tørre tårer stammer oprindeligt fra det nordiske sag om Balders død. Balder var de andre guders yndling. Gudinden Frigga fik alt levende og dødt til at sværge på ikke at ville såre Balder, men glemte at få misteltenen til at sværge på det, og så fik den onde Loke sin blinde bror til at dræbe Balder med en pil af mistelten. Dødsgudinden Hel lovede guderne, at de måtte få Balder levende tilbage, hvis levende og dødt ville begræde hans død. Men Loke forklædte sig som kvinden Tøkk og nægtede at begræde Balders død med følgende sang: ”Tøkk med tørre tårer kun græder ved Balders bålfærd”; og derfor kunne Balder ikke genopvækkes fra de døde.

Del denne side:

godnat Ole, pengene ligger i vinduet

En spøgefuld og drillende godnathilsen.

Udtrykket forklares normalt med, at den omtalte Ole var den natmand, der tømte latrinetønderne i Nyboder, og pengene i vinduet var så hans betaling. Men udtrykket ‘godnat Ole, pengene ligger i vinduet’ findes også i udgaven ‘godnat, Louise, …‘, og det forklares almindeligst som en situation, hvor prostituerede får sin betaling. Endelig citeres kong Frederik d. VI for at have sagt noget tilsvarende til sin kammertjener – som i øvrigt hed Jens.


Læs også: godnat Louise, pengene ligger i vinduet

Del denne side:

goddag mand økseskaft

Udtryk for, at et svar ikke giver mening, eller at noget er absurd.

Det besynderlige udtryk goddag mand økseskaft stammer fra en anekdote om en døv mand, som sad i et træ og huggede løs på en gren. Der kom en mand forbi, som venligst sagde: ”Goddag, mand!”. Den døve mand ville nødig indrømme, at han var døv, og gættede på, at han nok blev spurgt om, hvad han skulle bruge grenen til. Han svarede derfor: ”Til et økseskaft”. De tre centrale ord i fortællingen er siden blevet plukket og sat sammen til goddag mand økseskaft.

Del denne side:

give sten for brød

Give nogen noget værdiløst i stedet for noget værdifuldt.

Utrykket give sten for brød stammer fra Bibelen. Matthæusevangeliet kapitel 7 siger: ”Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk?”

Del denne side:

give piben en anden lyd

Udtryk for, at nogen ændrer adfærd, fx bliver høfligere eller opfører sig bedre, pga. noget, der sker.

I udtrykket give piben en anden lyd betyder pibe ‘fløjte’. Udtrykket betyder altså egentlig ‘fløjten fik en anden tone’, og tone skal så her forstås som ‘måde at tale på, som vidner om en bestemt indstilling og bestemte følelser’. Tilsammen kommer udtrykket så til at betyde ‘(hans) måde at tale på (eller mere generelt hans opførsel) ændrede sig’ – forhåbentlig til noget bedre og høfligere.

Del denne side:

give nogen løbepas

Bryde et kærlighedsforhold, man har med nogen, eller afskedige nogen.

Ordet løbepas betyder egentlig ‘et pas eller et fribrev, som giver en lov til at løbe bort fra, dvs. forlade, en arbejdsplads’. Et sådant løbepas, som også blev kaldt afskedspas eller rejsepas, var tidligere et dokument, som mesteren eller herskabet gav en lærling eller en tjener ved afskedigelse, som bekræftelse på, at han faktisk havde haft ansættelse det pågældende sted. Det var nødvendigt at have dette løbepas for at få en ny ansættelse hos en mester, der var medlem af et håndværkslav. Faktisk kunne man straffes, hvis man ensidigt forlod arbejdspladsen, eller som det hed løb af pladsen i utide uden løbepas. Selve ordet løbepas fik hurtigt en nedsættende klang, sådan at give nogen løbepas kom til at betyde ‘afskedige pludseligt på grund af tjenesteforsømmelse eller lignende’. Og endelig kom det til at betyde ’skille sig af med en uønsket person’.


Læs også: løbe af pladsen

Del denne side:

giv kejseren hvad kejseren er

Give nogen, hvad der tilkommer ham.

I Mattæusevangeliet kapitel 22 bliver Jesus spurgt, om man skal betale skat til kejseren eller ej. Med henvisning til kejserens billede og navnetræk på et pengestykke siger han så: ”Giv kejseren hvad kejseren er, og Gud hvad Gud er!”

Del denne side:

give den som nogen eller noget

Optræde i en rolle som nogen eller noget.

Udtrykket at give den som er en nyere forkortet variant af et ældre udtryk give partiet som noget med betydningen ’spille rollen som nogen eller noget’, hvor parti betyder ‘rolle’, sådan som det stadig gør i operaer. Man har nyere eksempler som give den som actionhelt eller give den som global landsbytosse. Selve den fulde variant give partiet som er nok forældet i dag, mens den specifikke operavariant synge partiet som (Rodolpho Salomons dronning) er fuldt levende. En ældre, vist nu forældet, variant er også helt kort give nogen ‘optræde (i rollen) som nogen’, som fx give den fine mand, give den flotte grosserer, give greven. Nært beslægtet hermed er også give den med noget ‘optræde med noget, udstille sig lapset eller pralende med noget’ som fx den nye tenor gav den som strubetoner eller læreren gav den rigtigt med stivede manchetter.


Læs også: give den hele armen

Del denne side:

give den hele armen

Anstrenge sig eller gøre noget med stor energi eller optræde med stor styrke.

Udtrykket at give den hele armen er et godt eksempel på noget, der er nyt og alligevel gammelt. Ganske vist er det første gang dokumenteret på skrift i 1966, men reelt er det blot en ny kombination af vendinger, der er meget ældre. Hvis vi omformulerer udtrykket til give den som nogen, som bruger hele armen med betydningen ‘optræde som en, der bruger al sin kraft’, er det en kombination af to andre udtryk give den som nogen eller noget og hele armen. I udtrykket hele armen, betyder ordet arm symbolsk ‘kraft, styrke, magt’, ligesom i ældre eksempler som med arm og magt, de mægtiges arm, Guds vældes arm.


Læs også: give den som nogen eller noget

Del denne side:

give bagerbørn hvedebrød

Give nogen noget, de allerede har rigeligt af.

Dette umiddelbart forståelige udtryk har mange paralleller på andre sprog. Udtrykket at give bagerbørn hvedebrød handler på svensk også om brød, hvor man ligesom på dansk siger ge bagarbarnen bröd. På engelsk og spansk handler det om brændsel, man siger carry coal to Newcastle ‘bringe kul til Newcastle’ og llevar leña al monte ‘bære brænde ud i skoven’. Antikke rødder har et italiensk udtryk som portar vasi a Samo ‘bringe vaser til Samos’. På tysk og fransk handler det om vand, man siger på tysk Wasser in den Brunnen tragen ‘bære vand til brønden’ og på fransk porter de l’eau a la rivière ‘bære vand til floden’. Beslægtet med dette udtryk har man også et udtryk som fx gå over åen efter vand.


Læs også: gå over åen efter vand

Del denne side:

få slebet kanterne af

Blive tilpasset og lettere at omgås.

De kanter, der er tale om at slibe af, er ikke konkrete kanter, der kan defineres som ‘de yderste, afgrænsede dele af en side eller flade’, og som kan slibes af lister og brædder. Når sådanne kanter ikke slibes af, støder de let ind i andre genstande, når de bevæges rundt. Derfor bruges ordet kanter også overført om personlighedstræk, særheder eller stædigt fastholde meninger hos mennesker, som får dem til at støde sammen med andre, psykologisk set. Et sådant menneske med for mange kanter kan man også kalde kantet ‘umedgørlig eller kejtet’, trekantet ’sær eller kejtet’, eller firkantet ‘unuanceret eller ensidig’. Men omvendt kan man udtrykke sin anerkendelse af en person ved at sige: ”Han er da ikke så firkantet”. At få slebet kanterne af vil også sige ‘at blive tilpasset normalen’.

Del denne side:

få sin del af kagen

Få den del af noget, som man føler sig berettiget til.

Når man får sin del af kagen, så er den en del af hele kagen med betydningen ‘hele udbyttet’. Udtrykket at få sin del af kagen findes også på engelsk, a share of the cake. Den tydeligste illustration af den kage, der er tale om i disse udtryk, er en rund lagkage, hvor en del af kagen så er et stykke lagkage i form af et cirkeludsnit.


Læs også: løbe med hele kagen

Del denne side: