Talemåde

Danske talemåder og deres betydning

åbne nogens øjne for noget

Få nogen til at indse eller erkende noget.

Udtrykket åbne nogens øjne for noget stammer fra Bibelens 1. Mosebog kapitel 3 som indeholder fortællingen om Adam og Eva i Paradisets have. Da de havde spist af æblet fra kundskabens træ ”…åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne.”

Del denne side:
FacebookTwitterGoogle+EmailDel

ønske nogen hen hvor peberet gror

Ønske, at nogen var meget langt væk, ofte fordi de gør livet besværligt for en.

Ved det sted, hvor peberet gror, forstår man en eller anden fjern eksotisk lokalitet. Peberkysten var tidligere navnet på kysten af Liberia i Vestafrika. Desuden anvendte man især det folkelige navn Peberland om krydderiøerne Molukkerne i Indonesien. Et tilsvarende udtryk findes fx på tysk, hvor det hedder einen hin wünschen, wo der Pfeffer wächst, eller einen ins Pfefferland wünschen.

Del denne side:

være i lommen på nogen

Være afhængig af nogen på en negativ og truende måde.

Udtrykket være i lommen på nogen bygger på en forestilling om, at det, som man har i sin egen lomme, er noget, man frit kan disponere over og behandle, som man selv vil. En stærkere variant af det samme udtryk hedder din vilje sidder i min lomme ‘jeg bestemmer hvad du skal gøre’.

Del denne side:

trække en streg

eller trække en streg i sandet
eller trække en streg i ørkensandet

Sætte en bestemt grænse for noget, der ikke nødvendigvis er en fysisk grænse.

Substantivet streg har fra gammel tid haft betydningen ‘grænse, der bør respekteres; regel, der bør følges’ i en række forbindelser som fx gå lige til stregen ‘opføre sig temmelig frækt men ikke for fræk’, gå over stregen ‘opføre sig for frækt’. Beslægtede ældre udtryk har man fx i holde stregen ‘holde sig på den rette kurs’, komme lidt ud af stregen ‘blive sølle og fattig’, kødet havde været lige til stregen ‘kødet havde næsten været fordærvet’. Udvidelsen af udtrykket med i sandet, eller mere blomstrende i ørkensandet, forstås nok enklest som en parallel til den klassiske drengeleg ’spille land’. I den leg vil de to modstandere trække en streg på jorden med en kniv mellem deres to ’stykker land’, og derefter erobrer de land fra hinanden ved at kaste kniven og få den til at stå i jorden på modstanderens side.

Del denne side:

sætte nogen stolen for døren

Tvinge nogen til at træffe et valg eller til at gøre noget bestemt.

Udtrykket sætte nogen stolen for døren stammer oprindelig fra ældre tysk retssprog, hvor en stol i forskellige sammenhænge var symbol på indsættelsen i et embede eller overtagelsen af en ejendom, men også for det modsatte; ophævelsen af et ejendomsforhold. – I det første tilfælde satte man en stol hen foran døren til ejendommen og anbragte den nye ejer i den; stolens sæde var her et symbol for hele ejendommen, jf. udtryk som herresæde for ‘herregård’. – I det andet tilfælde hentede man en stol inde i huset og satte den hidtidige ejer i den uden for døren som tegn på, at man bar manden ud af huset siddende i sit stolesæde. På den måde viste man, at man fjernede ham og hans stolesæde (som symbol på hans ejendom) bort fra huset.

Del denne side:

penge lugter ikke

Det er ligegyldigt, hvor pengene stammer fra.

Udtrykket skal underforstås som penge lugter ikke af lort. Det siges oprindelig at stamme, i den latinske form pecunia non olet, fra den romerske kejser Vespasian. Det svarede han sin søn Titus, da denne bebrejdede ham, at han havde indført en afgift på anvendelsen af de offentlige toiletter.

Del denne side:

pakke sine sydfrugter

Tage sine ting og forsvinde.

Dette udtryk stammer fra 1930’erne. At pakke sine sydfrugter og forsvinde var helt enkelt noget, politiet kommanderede uautoriserede frugthandlere til, når de forstyrrede den offentlige orden ved at sælge frugt fra deres frugtvogne.

Del denne side:

nu må jeg bede om mine himmelblå

eller nu beder jeg om mine himmelblå

Udtryk for, at man er meget overrasket over det, man hører eller ser.

Udtrykket nu må jeg bede om mine himmelblå stammer fra en replik i skuespillet ”Første Violin” (1898) af Gustav Wied, hvor dyrlægen udbryder: ”Nu be’er jeg om mine himmelblå bukser! Det er Gud straffe mig Hansen!”. Farven himmelblå skal her vel opfattes som en for mænds bukser ekstrem eller påfaldende farve, sådan at dette udbrud er en ekstrem reaktion på noget, der opfattes som en overraskende hændelse, som her må være Hansens ankomst. Det ville svare til at sige noget i retningen af: ”Klæd I mig bare ud som fransk klovn med himmelblå bukser på – det vil ikke være mere påfaldende, end at Hansen lige pludselig gør sin entré!”.

Del denne side:

male Fanden på væggen

Forestille sig at noget er meget værre, end det er.

Egentlig male Fandens billede på væggen eller male Fandens billede over døren. Oprindelig tænkes der på et konkret billede forestillende Fanden, som skulle fungere som skræmmebillede. I dag bruge ordet skræmmebillede kun overført i betydningen ‘en skildring i ord eller et fantasibillede af noget skrækkeligt’. Og udtrykket male Fanden på væggen får en tilsvarende overført betydning ’skildre eller fremstille et fantasibillede af noget skrækkeligt’.

Del denne side:

løbe spidsrod

Passere en række nysgerrige eller kritiske personer.

Oprindelig betegner udtrykket at løbe spidsrod en ældre militær afstraffelse. Den, der var dømt til at løbe spidsrod, skulle med bar overkrop løbe mellem to rækker soldater, der, i en senere og mildere udgave, slog ham med tynde kæppe, men som tidligere stak ham med spyd. Selve ordet spidsrod stammer fra nedertysk spisrôde ’spids tynd kæp’, sammensat af spis ’spids, spid’ og rôde ‘kæp, stok, kvas, ris’ (på dansk fejlagtigt gengivet som rod).

Del denne side:

ligge og lure i vandskorpen

Vente på en gunstig lejlighed til at angribe.

Udtrykket at ligge og lure i vandskorpen beskriver oprindelig, hvordan en gedde eller en anden rovfisk ligger og lurer på sit bytte tæt på vandoverfladen (vandskorpen).

Del denne side:

klippe kuponer

Leve godt på udbyttet af værdipapirer.

Før i tiden var værdipapirer som obligationer forsynet med påtrykt rentebeløb. Kuponerne skulle klippe af og afleveres i banken, for at man kunne få sin rente udbetalt. Hvis man kunne leve af sine rentebeløb, var det eneste arbejde, man behøvede at udføre, at klippe kuponer af sine værdipapirer. I dag er værdipapirer lagret elektronisk, og renterne bliver beregnet og automatisk overført til ens konto. Så i dag behøver de mest velhavende ikke engang at klippe kuponer for at tjene penge.

Del denne side:

jokke i spinaten

eller træde i spinaten

Være taktløs eller sige eller gøre noget dumt.

Oprindelig betød udtrykket at jokke i spinaten enten ‘jokke eller træde i et spinatbed og ødelægge det’ eller ‘jokke eller træde i tynd afførring’ (som her ganske frejdigt sammenlignes med tyndtflydende stuvet spinat). Ordet spinat alene kunne tidligere også bruges i betydningen ‘en ubehagelig situation’ eller ‘en værre redelighed’.

Del denne side:

hug en hæl og klip en tå

Udtryk for, at man godt vil give køb på noget for at opnå noget andet.

Udtrykket hug en hæl og klip en tå stammer fra eventyret om Askepot, som må skynde sig fra ballet hos prinsen og under flugten taber sin ene glassko. Prinsen, som naturligvis har forelsket sig i den skønne Askepot, drager land og rige rundt for at finde skoens ejermand og dermed sin udkårne. Askepots onde stedsøstre har store grove fødder, men de ‘hugger en hæl og klipper en tå’ i et forsøg på at gøre fødderne små nok til, at de kan klemmes ned i Askepots glassko.

Del denne side:

hen i det blå

eller hen i vejret

Uden mening.

Udtrykket hen i det blå betyder oprindelig ‘hen i tågen, tåget’, idet farveadjektivet blå via en betydning ‘indhyllet i blålig tåge’ har kunnet antage betydninger som ‘ubestemt’, ‘fjern’ eller ‘fantasifuld’. Afledt af den vejrlige terminologi i udtrykket hen i det blå er siden opstået talemåden hen i vejret med samme betydning.


Læs også: ud i det blå

Del denne side:

have en tanke

Smage dårligt eller fordærvet.

Udtrykket at have en tanke betyder egentlig ‘have en lille smule dårlig smag’, idet ordet tanke tidligere kune have betydningen ‘lille smule’. Man kan sammenligne med brugen af ordet anelse i udtrykket en anelse med betydningen ‘en meget lille smule’. En tanke kunne også betyde en lille smule af noget neutralt eller positivt, som i eksemplet man stænker en tanke sød portvin ovenpå. Og det behøvede ikke have noget med smagssansen at gøre, man kunne fx sige bukserne skal sys lidt ind i livet, blot en tanke.

Del denne side:

have bukserne på

Være den der bestemmer; især om den psykisk stærkeste part i et ægteskab.

Udtrykket at have bukserne på stammer fra en nu fortidig tilstand, hvor det kun var mænd, der gik med bukser, og det mest var mænd, der bestemte over kvinder, og ikke omvendt. Dronning Margrethe d. I, ‘Nordens mægtigste frue og husbonde’, som samlede de nordiske riger i Kalmarunionen, blev af sine værste fjender kaldt ‘Kong Bukseløs’. Parallelle udtryk i andre sprog er engelsk wear the pants, wear the breeches og fransk porter la culotte.

Del denne side:

gå i hundene

Synke ned i elendighed, ofte i forbindelse med spiritusmisbrug.

Udtrykket at gå i hundene betyder oprindelig ‘gå fuldstændig til grunde’, egentlig ‘blive ædt af hunde’, eller som det hedder fx i en ældre definition i Videnskabernes Selskabs Ordbog: ”At gå i hundene, siges især om forsultne dyr, som dør på åben mark, og opædes af hunde”. De hunde, der her er tale om, er omstrejfende vilde hunde, som tidligere strejfede rundt på gaderne og åd ådsler og andet affald. Men udtrykket kan også gå på jagtvildt, som jages op af hunde for at blive edlagt. Endelig kan udtrykket også gå på det elendige liv, mange hunde før i tiden uden for den vestlige kulturkreds havde og til dels stadig har.

Del denne side:

gøre regning uden vært

Planlægge for optimistisk uden at regne med en vigtig forstyrrende faktor.

Man kan normalt ikke helt bogstaveligt afslutte e regning for noget, man har fortæret, uden at værten, eller tjeneren som værtens repræsentant, er blandet ind i det. Så derfor betyder udtrykket at gøre regning uden vært oprindelig ‘gå sin vej uden at afslutte regningen’ – omend ikke nødvendigvis ‘med vilje undgå at betale, springe fra regningen’. Den nuværende betydning af udtrykket skyldes ironisk tolkning, hvor værten opfatte som ‘en vigtig forstyrrende faktor’. Udtrykket findes helt parallelt på tysk som die Rechnung ohne den Wirt machen og på engelsk som recko without one’s host.

Del denne side:

gribe i egen barm

Være selvkritisk, før man nævner fejl hos andre.

Udtrykket gribe i egen barm betyder egentlig ‘gribe fat i sit eget bryst’, her nok for at lede i sit hjerte efter ting, man kan kritisere sig selv, idet hjertet traditionelt opfattes som sæde for følelser og personlighed (også kaldet hjertelag). Ordet barm betyder her som oprindeligt ikke specifikt ‘kvindebryster’, men hele brystregionen hos både en mand og en kvinde.

Del denne side:

give råt for usødet

Give eller svare igen på samme, ofte hårde måde.

Udtrykket at give råt for usødet har også en ældre sideform give groft for usødet, hvor ordet usødet ikke, som man umiddelbart skulle tro, betyder ’som ikke er tilsmagt med noget sødt som fx sukker’. Der er derimod tale om en afledning af den forældede bøjningsform sødet ‘kogt’, som er perfektum participium af verbet syde i betydningen ‘koge’; en tilsvarende ældre bøjningsform har man i ordet blødsøden, som egentlig betyder ‘blødkogt’. Tilsammen betyder udtrykket give råt for usødet altså egentlig ‘gengælde noget ukogt med noget råt’.

Del denne side:

give nogen en kold skulder

Optræde afvisende over for nogen.

Udtrykket at give nogen en kold skulder er blevet brugt på engelsk turn the could shoulder, egentlig ‘vende den kolde skulder til’, af forfatteren Walter Scott. Han har det måske fra den engelske bibeloversættelses vending withdraw the shoulder egentlig ‘vende skulderen bort’, i Nehemias Bog, 9. kapitel. Me udtrykket give nogen en kold skulder kan også stamme fra en middelalderlig fransk ski, ifølge hvilken man serverede varm steg for velkomne gæster, mens de uvelkomne fik kold fårekølle, dvs. kold fåreskulder.

Del denne side:

et Herrens vejr

Et skrækkeligt og ubehageligt vejr.

Dette udtryk hedder egentlig et Herrens stormvejr eller en Herrens storm, og er siden blevet til et Herrens vejr. Det findes også i formen et Guds vejr, et gudsvejr. Den oprindelige betydning er ’et stormvejr, som udtrykker Herrens vrede’. Det stammer oprindelig fra Biblen, Jeremias Bog, kapitel 23, vers 19, hvor der står: ”Herrens storm bryder frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler over de ugudelige”.

Del denne side:

et gyldent håndtryk

Afskedigelse med et større fratrædelsesbeløb.

Oversat fra engelsk a golden handshake til dansk et gyldent håndtryk. På engelsk har man desuden et parallelt udtryk som golden handcuffs ’gyldne håndjern’, dvs. penge man giver folk for at få dem til at blive i virksomheden et antal år. På dansk forekommer også varianten gyldent hæfteplaster, dvs. at man betaler folk for at tie stille med deres viden om en (pinlig) sag.

Del denne side:

en tynd kop te

Noget, som er uden interessant indhold.

Udtrykket en tynd kop te er tilsyneladende specielt på dansk. Det kan eventuelt være en blandingsoversættelse af to engelske udtryk: a feeble affair (’en svag eller tynd affære’) som betyder ’noget som er uden interessant indhold’ og not my cup of tea (’ikke min kop te’) som betyder ’ikke noget jeg bryder mig om’. På tysk hedder et parallelt udtryk das war kalter Kaffee, ’det var en kold gang kaffe’.

 


Læs også: en køn kop te

Læs også: ikke min kop te

Del denne side:

en kurre på tråden

En uoverensstemmelse mellem to personer, der ellers er på talefod.

Udtrykket en kurre på tråden har ikke noget at gøre med ’en due, der sidder og kurrer’. Ordet kurre er her en ældre betegnelse for ’en sammenfiltret knude eller fortykkelse på en spindetråd’. En sådan kurre opstår på en spinderok, hvis tenen med spindetråden løber for hurtigt rundt eller får overløb; det kaldes også at tråden ’slår kurre’. Og når det sker, bliver tråden ujævn og svær at spinde, garnet knækker let over, og det bliver også svært at spinde væve garnet til stof. Alt i alt går det ikke helt jævnt og glat, hvad der let bliver et billede på, at en ellers letflydende og velfungerende kommunikation lider et afbræk.

Del denne side:

en fjer kan blive til fem høns

Et rygte bliver let overdrevet, når de fortælles videre.

Udtrykket at en fjer kan blive til fem høns stammer fra H.C. Andersens eventyr ”Det er ganske vist!” Rygtet i dette eventyr starter med, at en høne har pillet én enkelt fjer af brystet. Det bliver så til, at hun, vistnok af ulykkelig kærlighed til en hane, har plukket flere fjer af sit bryst og har spildt en enkelt dråbe blod. Rygtet eder med, at der er hele fem høns, der af kærestesorg og jalousi i en ophidset stemning har hakket sig til blods og er døde af det. Og forfatteren aflutter fortællingen med følgende kommentar: ”Det er ganske vist – é fjer kan sagtens blive til fem høns!”

Del denne side:

efter alle solemærker at dømme

Efter al sandsynlighed.

Ordet solemærker er her en anden betydning for noget, der tidligere hed julemærker, sådan at udtrykket også hed efter alle julemærker at dømme. Der er her ikke tale om de julemærker man i dag klæber på breve til jul. De gammeldags julemærker var mærker, som man hver aften i løbet af de tolv juledage fra 1. juledag til helligtrekongersaften tegnede på loftbjælken for at angive, hvilke forskellige slags vejr det havde været i løbet af den pågældende dag. Ifølge folketroen kunne man ud fra hvert af disse tolv mærker forudsige, hvordan vejret ville blive i løbet af hver af de kommende tolv måneder. Ordet solmærke betyder i Danske Lov også ’døgn’, og derudover kan ordet også betyde ’solens stilling ved middagstid’ eller ’en pind man stiller i vinduet for at angive, hvornår det er middag’. Derved opstod udtrykket efter alle solemærker at dømme om noget, der med al sandsynlighed vil ske.

Del denne side:

dødens pølse

Kedeligt.

Udtrykket dødens pølse optræder først på skrift i begyndelsen af 1960’erne og betyder egentlig noget i retningen af ’kedsommelighedens ligegyldige bagatel’, sådan forstået at død her betyder ’kedsommelighed’, og pølse betyder ’ligegyldig bagatel’. Udtrykket dødens pølse kan også være påvirket af et gammeldags udbrud som død og pølse!, som er en humoristisk udgave af død og pine! eller død og plage! Ordene død og pølse optræder også i ældre udtryk med beslægtede betydninger. Det kedsommeligste eller søvnigste af alt, selve søvnen, kaldes i ældre sprog dødens broder; man kan også bruge udtryk som det er døden at…, det er en sej død at… eller det er dødssygt at … i slangudtryk med betydningen ’ligegyldig bagatel’ i forskellige ældre talemåder, fx det kommer ikke an på en pølse i slagtetiden med betydningen ’man skal ikke hænge sig i bagateller’ og kål for sig og pølse for sig med samme betydning som skæg for sig og snot for sig, nemlig ’man skal skelne mellem vigtige ting og småbagateller’.

Del denne side:

du må kalde mig Mads, hvis …

Udtryk for en stærk forsikring om, at noget forholder sig, som man påstår.

Udtrykket du må kalde mig Mads, hvis … har også formen ellers må du kalde mig Mads eller jeg vil hedde Mads, og stammer fra tysk; oder ich will Matz heissen. Det danske navn Mads stammer ligesom det tyske Matz fra Matthias, Matthæus. Det bruges i ældre talemåder i betydningen ’dum eller klodset person’, som fx i stå som en Mads ’være en nar, ikke vide hvad man skal svare’ og hedde Mads ’blive udnyttet, være den man henvender sig til i vanskeligheder’. Det indgår som efterled i ældre sammensætninger som drukkenmads, kluddermads og skidtmads. Det sidste ord betyder både ’en skidt fyr’ og ’en der har det skidt’; men desuden er det betegnelsen for ’et skidt kort’ eller ’taberkortet’, som regel spar knægt, i et kortspil med det samme navn – skidtmads.

Del denne side:

der bliver ingen bukser af det skind

Udtryk for, at en idé eller et projekt ikke bliver realiseret.

Udtrykket der bliver ingen bukser af det skind findes så vidt vides kun på dansk. At bukser kan sys af skind fremgår af selve oprindelsen til ordet bukser, som er en forkortelse af det gamle ord bukkehoser, dvs. ’bukkeskindshoser’.

Del denne side:

brænde nogen af

Ikke overholde en aftale med nogen.

At brænde nogen af er slang fra ca. år 1900 og betyder egentlig ’få en aftale med nogen til at forsvinde’. Verbet brænde er tidligere blevet brugt overført i betydningen ’få til at forsvinde’ eller ’få til at gå op i røg’, fx har det kunnet betyde både ’desertere’ (få sine pligter til at forsvinde) og ’gøre fattig ved bedrageri’ (få nogens værdier til at forsvinde). I dag bruges udtrykket at blive brændt af fx hvis den anden part ikke møder op til en date.

Del denne side:

blive prikket

Blive fyret.

Egentlig blive prikket på skulderen og kaldt ind på chefens kontor for at blive sagt op. Den korte form ’blive prikket’ er nyere slang.

Del denne side:

bide i græsset

Lide et nederlag.

I Homers ”Iliaden” fra ca. 800 f.Kr. anvender kong Agamemnon formen at bide i jorden med tænderne om den, der er faldet i krig, egentlig om dødeligt sårede, der i dødskampen bider i jorden. Det har så med tiden udviklet sig til at bide i græsset. Tilsvarende siger man på svensk bita i gräset, på tysk ins Gras beissen, på engelsk bite the dust og på fransk mordre la poussière.

Del denne side:

begrave stridsøksen

Slutte fred efter uenighed, fx et skænderi.

Under krig bar de nordamerikanske indianske høvdinge en hellig stridsøkse, som skulle sikre krigslykken. Denne stridsøkse blev begravet i fredstid, heraf talemåden at begrave stridsøksen.

Del denne side:

apostlenes heste

Menneskets ben som transportmiddel.

Efter Jesu tolv apostle, som levede i stor fattigdom og derfor bevægede sig rundt til fods, da de ikke havde råd til heste at ride på. Så når man ridder på apostlenes heste, bevæger man sig til fods.

Del denne side:

alle veje fører til Rom

Et resultat kan opnås på mange forskellige måder.

Udtrykket stammer fra oldtidens romerrige, hvor byen Rom var hele den civiliserede verdens absolutte midtpunkt, hvor alle veje samledes. Derfor siger man at alle veje fører til Rom.

Del denne side:

alle gode gange tre

Tredje gang skal det nok lykkes.

Udtrykket alle gode gange tre stammer så vidt vides fra en middelalderlig tysk retspraksis, ifølge hvilken en person, der udeblev fra retten, skulle indstævnes to gange til, før man kunne dømme ham i hans fravær. Derudover optræder tallet tre mange steder i religion, kunst etc., fx i den kristne treenighed og i kunstens tre gratier.

Del denne side:

af karsken bælg

Af sine lungers fulde kraft eller utilsløret, lige fra leveren.

Udtrykket betyder egentlig ’som talt med kraftig blæsebælg’ eller ’som udtrykt med vejret fra stærke lunger’, idet tillægsordet karsk her betyder ’kraftig, stærk’ og bælg foruden ’blæsebælg’ også har kunnet betyde ’menneskekrop’, ’lunge’ og ’dyreskind’. Eksempel: At råbe af karsken bælg.

Del denne side: